Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 16. bog — Nehemias’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 8. Hvordan klarer Nehemias problemerne blandt jøderne indbyrdes?

      8 Der er imidlertid også vanskeligheder mellem jøderne indbyrdes. I strid med Jehovas lov kræver nogle af dem ågerrenter af deres brødre og landsmænd. (2 Mos. 22:25) Nehemias retter denne tilstand idet han advarer mod materialisme, og folket adlyder villigt. I de tolv år Nehemias er landshøvding, fra 455 til 443 f.v.t., kræver han aldrig det brød der tilkommer landshøvdingen, da der hviler en tung byrde på folket.

  • Bibelens 16. bog — Nehemias’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 10. (a) Hvor bor folket og hvilken indregistrering foretages? (b) Hvilket stævne indbydes der nu til, og hvordan er den første dags program?

      10 Folket undervises (7:1–12:26). Der er kun få mennesker og huse i byen fordi de fleste israelitter bor på deres arvelodder uden for byen. Gud lader Nehemias samle de fornemme og hele folket for at de kan blive indregistreret. I den forbindelse rådfører han sig med fortegnelsen over dem der vendte tilbage fra Babylon. Derefter sammenkaldes der til et ottedages stævne på torvet foran Vandporten. Ezra indleder programmet stående på en tribune af træ. Han priser Jehova og læser derefter op af bogen med Mose lov fra det bliver lyst til midt på dagen. Han får hjælp af andre levitter, som forklarer Loven for folket og bliver ved med ’at læse op af bogen, af den sande Guds lov, samtidig med at den bliver fortolket og der bliver givet en udlægning; således forklarer de det oplæste’. (8:8) Nehemias tilskynder folket til at spise og glæde sig og erfare betydningen af ordene: „Jehovas glæde er jeres fæstning.“ — 8:10.

      11. Hvilket særligt møde holdes der den anden dag, og hvordan fortsætter stævnet under stor glæde?

      11 På stævnets anden dag har Ezra et særligt møde med folkets overhoveder for at give dem indsigt i Loven. De underrettes om løvhyttefesten som netop skal fejres i denne syvende måned, og de træffer straks forberedelser til at bygge hytter til denne højtid for Jehova. Der hersker „meget stor fryd“ mens de bor i hytter i syv dage, og dag efter dag hører Loven oplæst. På den ottende dag holdes der højtidsstævne „som foreskrevet“. — Neh. 8:17, 18; 3 Mos. 23:33-36.

      12. (a) Hvilket stævne holdes senere samme måned, og med hvilket tema? (b) Hvilken resolution vedtages? (c) Hvilken ordning træffes for at befolke Jerusalem?

      12 På den 24. dag i samme måned samles Israels sønner igen og skiller sig ud fra alle de fremmede. De lytter først til en særlig oplæsning af Loven og derefter til en hjerteransagende redegørelse for hvordan Gud har taget sig af Israel. Redegørelsen fremholdes af en gruppe levitter og har som tema: „Rejs jer, velsign Jehova jeres Gud, som er fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid. Ja, lad dem velsigne dit herlige navn, som er ophøjet over al velsignelse og lovsang.“ (Neh. 9:5) Derefter bekender de deres forfædres synder og beder ydmygt om Jehovas velsignelse. Dette sker i form af en resolution der besegles af folkets ledere. Alle de forsamlede lover enigt at de ikke vil gifte sig med landets folk og at de vil holde sabbatterne og sørge for tempeltjenesten og tempelarbejderne. Hver tiende bliver ved lodkastning udvalgt til at bosætte sig inden for Jerusalems mure.

      13. Hvilke begivenheder præger indvielsen af muren, og hvilke ordninger træffes bagefter?

      13 Muren indvies (12:27–13:3). Indvielsen af den nybyggede mur giver anledning til sang og glæde og til endnu en sammenkomst. Nehemias opstiller to store takkekor og processionstog der går i hver sin retning oppe på muren for til sidst at mødes og bringe ofre i Jehovas hus. Der træffes en ordning med hensyn til materielle bidrag til støtte for præsterne og levitterne ved templet. Endnu en oplæsning fra Bibelen viser at ammonitter og moabitter ikke må komme ind i menigheden, og de skiller derfor hele den blandede flok ud fra Israel.

      14. Hvilke uskikke er dukket op under Nehemias’ fravær, og hvilke skridt tager han for at udrydde dem?

      14 Urenhed fjernes (13:4-31). Efter at have været i Babylon en tid vender Nehemias tilbage til Jerusalem og finder at nye uskikke har sneget sig ind blandt jøderne. Hvor har tingene dog hurtigt forandret sig! Ypperstepræsten Eljasjib har oven i købet indrettet et spiserum i tempelforgården til brug for Tobija, en ammonit, en af Guds fjender. Nehemias spilder ikke tiden. Han kaster Tobijas bohave ud og lader alle spiserummene rense. Han opdager også at der ikke mere gives materielle bidrag til levitterne, så de har måttet flytte uden for Jerusalem for at tjene til livets ophold. Det erhvervsmæssige har taget overhånd i byen. Sabbatten overholdes ikke. Nehemias siger til dem: „I forøger . . . den brændende vrede mod Israel ved at vanhellige sabbaten.“ (13:18) Han lukker byportene på sabbatsdagen for at holde de handlende ude, og beordrer dem bort fra bymuren. Men jøderne har gjort sig skyldige i noget der er endnu værre, noget de højtideligt havde lovet ikke at gøre igen. De har bragt fremmede, hedenske hustruer ind i byen. Og det er allerede sådan at afkommet af disse ægteskaber ikke længere taler det jødiske sprog. Nehemias minder dem om at Salomon syndede på grund af fremmede hustruer. På grund af denne synd jager Nehemias ypperstepræsten Eljasjibs sønnesøn bort.c Derefter bringer han orden i præsteskabet og levitternes arbejde.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del