-
Den sande tilbedelse sejrerVagttårnet – 1986 | 15. februar
-
-
Muren bygges trods sammensværgelse
Læs 3:1 til 6:19. Da man begynder at bygge muren, håner og spotter modstanderne. Senere truer de med at angribe. Uforfærdet tilskynder Nehemias arbejderne: „Husk på Jehova, den store og frygtindgydende.“ Halvdelen af dem står vagt med lanser og buer, og andre arbejder samtidig med at de har våben parat. Til trods for truslen og andre sammensværgelser færdiggør jøderne muren på 52 dage!
◆ 3:5 — Hvem var disse „stormænd“?
De var fremtrædende jøder blandt de daværende eller tidligere indbyggere i Tekoa, en by der lå godt 16 kilometer syd for Jerusalem. Disse „stormænd“ var åbenbart for stolte til at ydmyge sig og arbejde under de tilsynsmænd Nehemias havde udnævnt. — Jævnfør Jeremias 27:11.
◆ 4:17 — Hvordan arbejdede de med én hånd?
Murerne måtte bruge begge hænder når de arbejdede. De havde deres våben bundet ved hoften (4:18). Lastdragerne kunne let have et våben i den ene hånd og med den anden støtte byrder af affald eller murbrokker som de bar på skulderen eller hovedet. — 1 Mosebog 24:15, 45.
-