-
“Lad ikke hænderne synke”Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | September
-
-
9. (a) Hvorfor tabte Nehemias ikke modet da han så hvordan det stod til i Jerusalem? (b) Hvordan besvarede Jehova Nehemias’ bøn?
9 Tænk også på hvad Nehemias oplevede da han kom til Jerusalem. På grund af voldsomme trusler fra de omkringliggende nationer havde jøderne ladet hænderne synke og opgivet at genopbygge byens mur. Hvordan reagerede Nehemias? Lod han sig påvirke af den opgivende indstilling der prægede folket? Nej. Ligesom Moses, Asa og andre af Jehovas trofaste tjenere havde han fuld tillid til Jehova og havde gjort det til en vane at hente hjælp og styrke hos ham i bøn. Denne situation var ikke nogen undtagelse. Nehemias bad til Jehova, og Jehova besvarede bønnen ved at styrke jøderne med sin “store kraft” og sin “stærke hånd”. (Læs Nehemias 1:10; 2:17-20; 6:9). Er du overbevist om at Jehova også bruger sin “store kraft” og sin “stærke hånd” til at styrke sine tjenere i dag?
-
-
“Lad ikke hænderne synke”Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | September
-
-
16. Hvordan kan ældste efterligne Nehemias? Hvordan har du selv oplevet at trosfæller har styrket dig?
16 Jehova hjalp Nehemias og jøderne, og fordi deres hænder var blevet styrket, kunne de færdiggøre Jerusalems mure på bare 52 dage! (Neh. 2:18; 6:15, 16) Nehemias nøjedes ikke med at føre tilsyn med genopbygningen, nej, han tog selv del i arbejdet. (Neh. 5:16) I dag efterligner mange ældstebrødre Nehemias ved at tage del i teokratiske byggeprojekter eller hjælpe til med at rengøre og vedligeholde den lokale rigssal. Og ved at arbejde sammen med deres trosfæller i forkyndelsen og aflægge hyrdebesøg er de med til at styrke og opmuntre andre. – Læs Esajas 35:3, 4.
-