Når en kvinde i Nepal bliver gift flytter hun ind hos sine svigerforældre. Det er ugleset hvis sønnen flytter. Man forventer nemlig at han bliver i hjemmet og fortsætter med at støtte familien. Forældrene er derfor særdeles omhyggelige når de udvælger sig en svigerdatter, for hun skal både passe til deres søn og til dem selv. På den måde bliver mange års erfaring bragt i anvendelse når der skal vælges ægtefæller.

I 1971 tog jeg hjem til Nepal på et kort besøg. Forestil jer min overraskelse da min moder fortalte mig at hun kendte en sød pige der var ud af en god familie, og spurgte mig om jeg var interesseret i at blive gift med hende. Jeg tænkte at det kunne jeg måske godt når jeg efter et års tid havde færdiggjort mine studier. Men det endte med at vi blev gift fire uger senere. Der blev holdt et traditionelt nepalesisk bryllup som varede i to dage, og eftersom vi begge var fra chitrakar-kasten var mange af vore slægtninge inviteret med til brylluppet.

Måske spekulerer du på hvordan et sådant ægteskab kunne blive lykkeligt, når det var vores forældre der havde valgt for os, og når vi kun havde et overfladisk kendskab til hinanden. Svaret er at vi stolede på deres dømmekraft, og det har vist sig at de havde ret. I stedet for at følge det der er skik og brug i den vestlige verden, hvor man kommer sammen for at lære hinanden at kende, fulgte vi vort eget lands tradition og lod vore forældre bedømme om vi passede sammen med hensyn til karakter og egenskaber.