Undertiden sejlede fiskerne ud hvor der var dybt. På fiskepladserne arbejdede to både sammen som et team. Mændene strakte et net ud mellem bådene; derefter roede besætningerne ihærdigt i hver sin retning og lod mere af nettet glide ned i vandet mens de indkredsede fiskene. Bådene fuldførte cirklen, og fiskene var fanget. Fiskerne halede derefter fangsten op i båden ved at hive i de reb som var fastgjort til nettets hjørner. Nettet kan have været mere end 30 meter langt og omkring 2,5 meter dybt, stort nok til at fange en hel fiskestime. Den øverste kant af nettet blev holdt oppe ved hjælp af flåd, og på den nederste kant var der lodder. Fiskerne kastede deres net og halede det op igen og igen, time efter time.

På lavt vand brugte fiskerne en anden metode. En båd sejlede lidt ud fra stranden med den ene ende af voddet, sejlede tilbage i en halvcirkel og indkredsede fiskene. Mændene på bredden halede derefter nettet i land, tømte fangsten på stranden og sorterede fiskene dér.

En enlig fisker kan have brugt en line med bronzekroge, hvorpå der var madding. Eller han kan have brugt et lille kastenet. Når han ville bruge nettet, vadede han ud i vandet, lagde nettet til rette på sin arm og kastede det opad og væk fra sin krop. Det kegleformede net foldede sig ud, landede på vandet og sank derefter. Hvis fiskeren var heldig, lukkede nettet sig om et par fisk når han trak det tilbage ved hjælp af et reb som var fastgjort i midten af nettet.

Nettene var dyre, og det krævede hårdt arbejde at vedligeholde dem, så mændene passede godt på dem. Fiskerne brugte meget tid på at reparere, skylle og tørre nettene, pligter de udførte efter hver fisketur. (Lukas 5:2) Apostlene Jakob og hans broder Johannes sad i deres båd og reparerede deres net da Jesus indbød dem til at følge ham. — Markus 1:19.