Du ville se fiskere — nogle i små både, andre gående i lavt vand, hvor de kaster deres net. Med den ene hånd smider de med største lethed disse tunge, runde net, der er mellem seks og otte meter i diameter, ud på vandet. Med et plask lander nettene på vandoverfladen, synker ned og fanger nogle fisk. En fisker får måske fat i sin fangst ved at hive nettene på land eller dykker ned for at hente nettet og fiskene. I Bibelen siges der at Simon og Andreas ’kastede’ deres fiskenet. Måske var det en lignende metode de anvendte. — Markus 1:16.

Det kan også være at du får øje på en gruppe fiskere der får sig en livlig snak mens de gør et vod klar. Et sådant vod kan være op til 300 meter langt, og med et slæbetov i hver ende kan det hænge otte meter ned i vandet. Fiskerne udvælger et passende sted, hvorefter halvdelen af dem går i land med et af slæbetovene. De andre sejler båden lige frem i søen og folder nettet ud i fuld længde. Derefter vender de båden rundt og hiver lidt efter lidt i nettene så de kommer til at ligge i en halvcirkel langs kysten. Når det er gjort, går de fra borde med det andet slæbetov. De to grupper af fiskere går nu mod hinanden og haler fangsten ind. — Mattæus 13:47, 48.

Ved skumringstid bliver der helt stille på søen. Men tavsheden brydes pludselig af fiskere der tramper i båden og plasker med årerne for at lave så meget larm som muligt. Hvorfor? De har sat toggergarn i vandet så fiskene svømmer lige i fælden når de bliver skræmt af larmen. Disse lodrette net, der ikke kan ses i mørket, er konstrueret på en sådan måde at fiskene let kommer til at sidde fast i dem. Nettene sænkes flere gange i løbet af natten. Om morgenen bliver de vasket og hængt til tørre. Måske var det et lignende toggergarn der blev brugt ved den mirakuløse fangst som er beskrevet i Lukas 5:1-7.