Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En tilbagevenden til den sande Gud
    Menneskets søgen efter Gud
    • Kristen kærlighed og neutralitet

      5. Hvordan har Jehovas vidner som enkeltpersoner stillet sig neutrale, og hvorfor?

      5 Jehovas vidner er kendt i hele verden for deres individuelle, samvittighedsbestemte kristne neutralitet. Gennem hele det 20. århundrede har de udholdt fængsler, koncentrationslejre, tortur, deportationer og forfølgelse fordi de har nægtet at opgive den kærlighed og enhed de lægger for dagen som et verdensomfattende samfund af kristne der holder sig til Gud. I Nazityskland (1933-45) mistede omkring tusind Vidner livet, og adskillige tusind blev fængslet, fordi de nægtede at støtte Hitlers krigsindsats. Under Francostyret i Spanien måtte hundreder af unge Vidner gå i fængsel, og mange af dem tilbragte gennemsnitlig ti år i militærfængsler, fordi de ikke ville lære at føre krig. Den dag i dag sidder mange unge Jehovas vidner i fængsel i forskellige lande fordi de ikke vil have nogen del i landenes militære aktiviteter. På den anden side hindrer Jehovas vidner ikke regeringernes militærprogrammer. Det har været kendetegnende for deres tro at de har holdt sig urokkeligt neutrale i alle dette århundredes krige og konflikter. Dette identificerer dem som Kristi sande disciple og skiller dem ud fra kristenhedens kirker og trosretninger. — Johannes 17:16; 2 Korinther 10:3-5.

      6, 7. Hvilken opfattelse har Jehovas Vidner af kristendommen?

      6 Ved at følge Bibelen og Kristi eksempel viser Jehovas vidner at de tilbeder den sande Gud, Jehova. De har fået værdsættelse af Guds kærlighed, der kom til udtryk i Jesu liv og offer. De forstår at ægte kristen kærlighed indebærer et ubrydeligt broderskab der omspænder hele verden og er hævet over politiske, racemæssige og nationale skel. Kristendommen er med andre ord ikke blot international; den er overnational, idet den overskrider landegrænser og de skel der sættes af nationale myndigheder og interesser. Den betragter menneskeheden som én familie med en fælles stamfader og en fælles Skaber, Jehova Gud. — Apostelgerninger 17:24-28; Kolossenserne 3:9-11.

  • En tilbagevenden til den sande Gud
    Menneskets søgen efter Gud
    • I vor tid har Jehovas vidner, grundet deres personlige bibelstudium og samvittighed, overalt i verden indtaget det samme standpunkt. I nogle lande har mange af dem måttet bøde med livet, især i Nazityskland, hvor de blev skudt, hængt eller halshugget under den anden verdenskrig. Men de har aldrig opgivet deres verdensomfattende enhed, der bygger på kristen kærlighed. Ingen er nogen sinde blevet dræbt i en krig af et af Jehovas kristne vidner. Hvor helt anderledes ville verdenshistorien ikke have formet sig hvis alle som hævder at være kristne, også havde levet efter Kristi bud om kærlighed! — Romerne 13:8-10; 1 Peter 5:8, 9.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del