Prøvet i neutralitetsspørgsmålet

Krigen sluttede i 1945, men vi fik blot endnu større vanskeligheder. Der blev indført stemmepligt ved valget den 2. december 1946. Enhver som vovede at afholde sig fra at stemme blev betragtet som fjende af staten. I Permet begyndte menighedens medlemmer at spørge: „Hvad skal vi gøre?“

„Hvis I stoler på Jehova,“ svarede jeg, „behøver I ikke at spørge mig hvad I skal gøre. I ved at Jehovas tjenere er neutrale. De er ikke en del af verden.“ — Johannes 17:16.

Valgdagen oprandt, og udsendinge fra regeringen aflagde os et besøg. De sagde roligt: „Nå, lad os få en kop kaffe og snakke lidt. Ved du hvad der sker i dag?“

„Ja, der er valg,“ svarede jeg.

„Du må hellere skynde dig for ikke at komme for sent,“ sagde den ene.

„Nej, jeg har ikke tænkt mig at tage af sted. Vi stemmer på Jehova,“ svarede jeg.

„Okay, men så kom med og stem på oppositionen.“

Jeg forklarede at Jehovas vidner er fuldstændig neutrale. Da vores holdning blev mere kendt, blev der lagt større pres på os. Vi fik besked på at vi ikke længere måtte holde møder, og vi begyndte derfor at mødes i al hemmelighed.

Men på grund af vort neutrale standpunkt blev vore navne slettet af listen over dem der kunne modtage fødevarer. Tilværelsen var derfor meget vanskelig.