Fængslet på grund af neutralitet

Den 19. juni 1949 fløj en gruppe dominikanere der levede i eksil, tilbage til Den Dominikanske Republik i et forsøg på at vælte diktatoren Rafael Trujillo. Oprøret blev hurtigt nedkæmpet, men Trujillos regering fængslede alligevel enhver der nægtede at udføre militærtjeneste, og alle der af regeringen blev anset som fjender. Blandt de første Jehovas Vidner der blev fængslet på grund af militærnægtelse, var León, Enrique og Rafael Glass og nogle af Leóns kolleger der også var Jehovas Vidner.

Om sig selv og sine kolleger fortæller León: “Vi blev anholdt og udspurgt af militærets efterretningstjeneste. Efter at de havde truet os, lod de os gå. Men få dage senere kaldte de os ind til militærtjeneste uden om den sædvanlige procedure. Da vi nægtede at indfri deres krav, blev vi fængslet. Der mødte vi fire andre Jehovas Vidner, og to af dem var mine kødelige brødre. Efter vores løsladelse blev vi få dage efter idømt en ny fængselsstraf, og dette skete i alt tre gange. Vi tilbragte næsten syv år i fængsel – den sidste periode varede fem år.”

Fængselslivet var en konstant prøvelse for brødrene. De indsatte og vagterne hånede dem dag og nat. På Fort Ozama, hvor de til at begynde med sad fængslet, sagde den øverstbefalende: “Jehovas Vidner, underret mig når I bliver Djævelens vidner, så jeg kan lukke jer ud.” Men modstanderne kunne ikke få disse trofaste brødre til at gå på kompromis. León forklarer hvorfor: “Vi fik hele tiden styrke fra Jehova til at holde ud, og selv i små detaljer kunne vi se hvordan han greb ind til fordel for os. Selv når vi blev pisket og slået med kæppe og geværer, kunne vi udholde det fordi Jehova gav os styrken til det.”