Jeg har oplevet store forandringer i Korea

FORTALT AF PARK CHONG-IL

„Din kryster! Du er bange for at dø ved fronten. Du prøver at krybe uden om militærtjeneste ved at foregive at det er imod din religiøse overbevisning.“ Det var den beskyldning en kaptajn i efterretningstjenesten Counter Intelligence Corps (CIC) rettede mod mig da jeg stod foran ham i juni 1953 for mere end 55 år siden.

DETTE skete under Koreakrigen, og kaptajnen trak efterfølgende en pistol frem og lagde den på sit skrivebord. „Nu kommer du til at dø her i stedet for ved fronten,“ sagde han. „Eller måske er du kommet på andre tanker?“

„Nej,“ svarede jeg fast. Derpå gav kaptajnen en officer ordre til at gøre klar til min henrettelse.

Jeg var kommet i den situation fordi jeg var blevet indkaldt som soldat, men havde nægtet at udføre militærtjeneste. Mens vi ventede, fortalte jeg kaptajnen at jeg allerede havde viet mit liv til Gud og derfor følte at det ville være forkert at ofre det for en anden sag end i tjenesten for Gud. Så gik der nogle minutter hvor der var dyb stilhed. Kort efter kom officeren tilbage og rapporterede at alt var klar til min henrettelse.

På det tidspunkt kendte de fleste i Sydkorea ikke særlig meget til Jehovas Vidner, og endnu mindre til at vi af samvittighedsgrunde nægtede at deltage i militæraktioner under noget som helst styre.

Hvor blev jeg glad da jeg i januar 1953 modtog et brev med en indbydelse til Gileadskolen i New York for at blive uddannet som missionær. Efter at jeg havde bestilt min billet, modtog jeg imidlertid et brev fra et offentligt kontor i Korea som krævede at jeg meldte mig til militærtjeneste.

Jeg ser døden i øjnene

Over for en officer i rekrutteringscentret gjorde jeg rede for mit neutrale standpunkt og fortalte hvorfor jeg ikke ville gøre tjeneste i militæret. Øjeblikkelig udleverede han mig til CIC for at man dér kunne finde ud af om jeg var kommunist. Det var ved denne lejlighed jeg så døden i øjnene, som omtalt tidligere. Men i stedet for at skyde mig rejste kaptajnen sig pludselig op, gav en officer en tyk kæp og beordrede ham til at slå mig. Smerten var ulidelig, men jeg var glad for at jeg holdt ud.

CIC sendte mig tilbage til rekrutteringscentret. Her ignorerede officererne mit standpunkt og gav mig et militært id-nummer, hvorefter de overflyttede mig til det militære træningscenter på øen Cheju-do nær fastlandet Korea. Den næste morgen var det meningen at de nye rekrutter, også jeg, skulle aflægge ed for at blive soldater. Jeg nægtede at gøre det. Det førte til at jeg blev stillet for en krigsret og idømt tre års fængsel.

Tusinder er loyale

Den dag jeg skulle være rejst for at uddanne mig som missionær, så jeg en flyvemaskine højt oppe. Det var det fly jeg skulle have været med. Men i stedet for at blive fortvivlet over at jeg ikke kunne komme på Gilead, følte jeg en dyb glæde fordi jeg havde været loyal over for Jehova. Og jeg er ikke det eneste koreanske Jehovas vidne som har nægtet militærtjeneste. Gennem årene har over 13.000 Jehovas Vidner i Korea indtaget et lignende standpunkt. Tilsammen har de tilbragt over 26.000 år i koreanske fængsler.