Og byen behøver ikke solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lampe.“ (Åbenbaringen 21:22, 23)

14. (a) Hvorfor har det ny Jerusalem ikke behov for solens og månens lys? (b) Hvad forudsagde Esajas om Jehovas universelle organisation, og hvorfor berører dette det ny Jerusalem?

¹⁴ Da Jehovas herlighed drog forbi Moses på Sinaj Bjerg, fik den hans ansigt til at stråle så klart at han måtte tildække det for israelitterne. (2 Mosebog 34:4-7, 29, 30, 33) Hvor klart må der da ikke være i en by som til stadighed er oplyst af Jehovas herlighed! I en sådan by vil der aldrig være nat. Der vil ikke være brug for nogen bogstavelig sol eller måne. Byen vil selv lyse for evigt. (Jævnfør Første Timoteusbrev 6:16.) Så stærk er den stråleglans det ny Jerusalem ligger badet i. Denne brud og hendes kongelige brudgom bliver hovedstaden i Jehovas universelle organisation — hans „kvinde“, „det Jerusalem som er oventil“ — om hvem Esajas profeterede: „Solen er ikke mere dit lys om dagen, og månens skin giver dig ikke mere lys. Men Jehova skal være varigt lys for dig, og din Gud din hæder. Din sol går ikke mere ned, og din måne vil ikke mere tage af; for Jehova skal være varigt lys for dig, og dine sørgedage skal være til ende.“ — Esajas 60:1, 19, 20; Galaterne 4:26.