Avisernes store magt

Da den første verdenskrig havde sat en stopper for monarkiet i Tyskland, kom en socialdemokratisk regering til magten i Berlin. Senere prøvede kommunister at vælte dette nye styre. Både kommunisterne og regeringen mente at man ved at få kontrol med pressen ikke alene ville kunne styre den offentlige mening, men også få kontrol over befolkningen. På den måde begyndte en indædt kamp om magten over pressen.

I DE seneste århundreder har aviser påvirket kulturen, haft indflydelse på det politiske liv, spillet en vigtig rolle i forretningsverdenen og haft betydning for millioner af menneskers dagligdag. Hvilken rolle spiller de i dit liv?

Den første rigtige avis i Europa så formentlig dagens lys i Tyskland i 1609. I dag er det nogle steder sådan at cirka 75 procent af befolkningen over 14 år læser avis hver dag. Mens der i nogle udviklingslande er mindre end 20 eksemplarer af dagens avis pr. 1000 indbyggere, ligger det tilsvarende tal i Norge på over 600. Alt i alt bliver der på verdensplan udgivet cirka 38.000 aviser som konkurrerer om læserne.

Overalt i verden giver aviserne folk vigtige oplysninger. Men ikke nok med det. De oplysninger de bringer, er med til at forme folks holdninger og meninger. Dieter Offenhäusser fra den tyske UNESCO-kommission siger: „Den daglige avislæsning påvirker vores holdninger og vores adfærd, ja, selv vores grundlæggende moralnormer.“

Historikere hævder at aviser har støttet, retfærdiggjort og ophidset til krig. De henviser til Den Fransk-tyske Krig i 1870-71, Den Spansk-amerikanske Krig i 1898 og Vietnam-krigen i perioden fra 1955 til 1975. Mange forretningsmænd, forskere, politikere og kendte folk fra underholdningsbranchen har fået ødelagt deres tilværelse på grund af skandaler som blev offentliggjort i aviserne. I den berømte Watergateskandale i midten af 1970’erne var undersøgende journalistik årsag til en række begivenheder som tvang den daværende præsident i USA, Richard M. Nixon, til at træde tilbage. Ja, pressen har stor magt — på både godt og ondt.

Men hvordan begyndte det alt sammen? I hvor høj grad kan vi stole på det der står i aviserne? Hvilke forholdsregler kan hjælpe os til at få gavn af avisernes indhold?

[Illustration på side 3]

Aviskrigen i Berlin efter den første verdenskrig

Behovet for nyheder dækkes

„NU BRUGTE ingen af athenerne eller de fremmede som var på besøg dér, deres fritid til andet end at fortælle eller at høre nyt.“ Sådan skrev kronikøren Lukas for næsten 2000 år siden. (Apostelgerninger 17:21) Et århundrede tidligere var den romerske regering, i erkendelse af folkets behov for at høre nyt, begyndt at udgive Acta Diurna, en slags statstidende, som daglig blev slået op forskellige steder.

I det syvende århundrede fremstillede kineserne verdens første trykte avis, kaldet Dibao. I Europa, hvor mange mennesker stadig var analfabeter, fortalte omrejsende historiefortællere beretninger om krige, ulykker, forbrydelser og meget andet. Senere blev håndskrevne nyhedsbreve illustreret med træsnit solgt på torve og markedspladser.

Efterhånden begyndte handelsselskaber at supplere deres forretningsbreve med vigtige nyheder. Med tiden blev dette nyhedsstof bragt på et særskilt ark der blev kaldt nova (nyt). Disse nyheder kunne så sendes videre til andre.

De første europæiske aviser

I løbet af de første år i det syttende århundrede begyndte to tyske aviser at udkomme regelmæssigt. Strassburger Relationen blev første gang trykt i 1605. Aviso, Relation oder Zeitung blev trykt i byen Wolfenbüttel og udkom første gang i 1609. Det første dagblad i Europa var Einkommende Zeitungen (indkommende nyheder), som begyndte at udkomme i den tyske by Leipzig i 1650.

Denne første daglige avis var på 4 sider i lommeformat, og den bragte nyheder i tilfældig rækkefølge. Et enkelt eksemplar var forholdsvis billigt, men et års abonnement kostede en vellønnet arbejder en hel månedsløn. Alligevel voksede efterspørgselen efter aviser hurtigt. Alene i Tyskland udkom der i år 1700 regelmæssigt mellem 50 og 60 aviser. Disse blade nåede en læserskare på flere hundrede tusind.

I begyndelsen var nyhedskilderne breve, andre aviser, postmestre der kopierede nyheder som de selv modtog med posten, eller simpelt hen rygter og sladder som journalister fik fat i på offentlige steder. Men den voksende konkurrence førte til en både kvantitativ og kvalitativ forbedring af nyhedsformidlingen, og avisudgivere begyndte at ansætte redaktører. Eftersom de fleste bladejere ikke havde råd til et omfattende netværk af nyhedskilder og journalister, førte efterspørgselen efter nyheder til oprettelse af nyhedsbureauer der indsamlede og distribuerede nyheder til avisudgivere som abonnerede hos dem.

Vigtige teknologiske opfindelser

Den forretningsverden som aviserne repræsenterer i dag, ville ikke have været mulig uden vigtige teknologiske opfindelser. Det gælder især Johannes Gutenbergs trykkemetode med løse typer. Andre opfindelser gjorde avisproduktionen nemmere og mere økonomisk. I 1860’erne gjorde rotationspressen det eksempelvis muligt at trykke på ruller af papir i stedet for enkelte papirark. Kort efter begyndte man at bruge Linotype-maskiner der gjorde det muligt at sammensætte linjer af metal til hele sider som så kunne trykkes. Og i sidste halvdel af det 20. århundrede blev det dyre håndsættearbejde erstattet af computersats.

Samtidig med denne udvikling betød brugen af telegrafen som blev udbredt i 1840’erne, skrivemaskinen der blev almindelig i 1870’erne, og telefonen som kom frem omtrent på samme tid, at selve nyhedsformidlingen gik hurtigere og hurtigere. Og i nyere tid, i millioner af nulevende menneskers levetid, er brugen af computere, e-mails og telefaxmaskiner blevet almindelig udbredt i avisbranchen. Ved hjælp af tog, biler og fly kan reportere nå hurtigere frem til den begivenhed, de mennesker eller det sted de skal skrive om. Og ved hjælp af hurtige transportmidler distribueres flere og flere aviser.

Avisernes indhold

I en verden som bliver mindre og mindre, er det de fleste steder ikke noget problem at indsamle tilstrækkeligt mange nyheder. Redaktørerne af Frankfurter Allgemeine Zeitung siger: „Det vanskelige består snarere i at udvælge stof i den uafbrudte og uoverskuelige strøm af nyheder.“ De tyske aviser er ved at drukne i de cirka 2000 nyheder som nyhedsbureauerne sender ud hver dag. Journalister, korrespondenter, nyhedsudsendelser i radio og tv samt andre kilder gør nyhedsstrømmen endnu mere overvældende for avisredaktørerne.

To tredjedele af alle nyheder er bekendtgørelser — pressemeddelelser og rapporter om planlagte aktiviteter som koncerter, sportsbegivenheder, stævner og kongresser. For at kunne tilgodese behovet for oplysninger om ting af lokal interesse — det kunne være høstresultater, mærkedage og fester — må redaktørerne have kendskab til deres potentielle læsere.

Sportssider, tegneserier, politiske karikaturtegninger og ledere hører til de populære dele af aviserne. Kronikker, rapporter fra fremmede lande, interviews med prominente personer og folk som er eksperter på forskellige områder, kan være både oplysende og underholdende.

Aviser i krise

„Avisbranchen i Tyskland står over for den sværeste økonomiske krise i dens historie,“ skrev avisen Die Zeit i 2002. Federation Swiss press, det schweiziske presseforbund, meddelte at det totale oplagstal i 2004 var det laveste i 10 år. Hvad er der sket med efterspørgselen efter aviser?

Verdensøkonomien har haft en nedtur der førte til et fald i avisannonceringen, og for mange avisers vedkommende repræsenterede den to tredjedele af deres indtægt. I perioden fra 2000 til 2004 mistede den amerikanske avis Wall Street Journal 43 procent af sine annonceindtægter. Vil annoncørerne vende tilbage som følge af det økonomiske opsving? Mange rubrikannoncer angående ejendomme, stillinger og biler bliver ikke længere sendt til aviserne, men i stedet lagt ud på internettet. Aviserne konkurrerer i dag med de elektroniske medier — internet, radio og tv.

Men behovet for nyheder er der stadig og trives i bedste velgående. Axel Zerdick, der er professor i medieøkonomi, har sagt følgende til en avis i Frankfurt: „Krisen er ikke helt så alvorlig som de fleste journalister tror.“ Chefredaktøren for en lokal sektion i et tysk dagblad gav udtryk for noget lignende da hun sagde: „De regionale [aviser] trives godt.“

Selvom man må indrømme at intet kan slå aviserne når det gælder dybtgående reportager og magt til at sætte en offentlig debat i gang, er spørgsmålet: Kan man stole på deres fortolkning af nyhederne? Hvordan kan man få størst gavn af de aviser man læser?

[Ramme/illustration på side 6]

JOURNALISTIK — EN KRÆVENDE PROFESSION

Nogle er måske lidt misundelige på journalister. „At få sit navn i medierne kan godt give en journalist en følelse af personlig succes,“ indrømmer en franskmand som har været i professionen i mange år. Men journalistik kan også være frustrerende — en anden journalist snupper ens historie, en anmodning om et interview bliver afslået, man venter i utallige timer på en begivenhed som så alligevel ikke bliver til noget.

En avisskribent fra Polen peger på en anden udfordring. „Man ved aldrig hvornår man har fri, og hvornår man er nødt til at arbejde,“ fortæller hun. „Nogle gange går det ud over ens privatliv, og den varierende arbejdsrytme kan skade familielivet.“ En forhenværende journalist i det tidligere Sovjetunionen peger på det måske allermest frustrerende: „Jeg arbejdede meget hårdt, men intet af det jeg skrev, blev trykt i sidste ende.“

En sportsskribent for den største avis i Holland siger: „Jeg bliver ofte beskyldt for at være uvidende. Nogle læsere bliver vrede eller frustrerede. Og da bølgerne engang imellem går højt i sportskredse, er der ligefrem nogle der har truet med at slå mig ihjel.“ Hvad er det der motiverer journalister til at fortsætte?

I nogle tilfælde kan det selvfølgelig være lønnen der er drivkraften, men det kan ikke gælde alle. En journalist ved en fransk avis siger at han ganske enkelt elsker at skrive. En mexicansk journalist siger: „Du videregiver i det mindste noget som andre kan få gavn af at vide.“ I Japan har en seniorredaktør ved verdens næststørste dagblad udtalt: „Jeg glæder mig når jeg føler at jeg har hjulpet folk, og når retfærdigheden sker fyldest.“

Men aviser er selvfølgelig ikke udelukkende journalisternes værk. Afhængigt af forlagets størrelse og opbygning kan der være tilknyttet redaktører, korrekturlæsere, fact-checkers, arkivarer og mange andre som arbejder hårdt, men anonymt, for at du kan få din avis.

[Illustrationer på side 4]

En gammel tysk avis og en moderne aviskiosk

[Kildeangivelse]

Gammel tysk avis: Bibliothek für Kunst-und Antiquitäten-Sammler, Bind 21, Flugblatt und Zeitung, 1922

Hvordan får man gavn af avisen?

„Den mand der aldrig læser en avis, er en tåbe, men den der tror på det han læser, blot fordi det står i avisen, er en større tåbe.“ — August von Schlözer, tysk historiker og journalist i den sidste halvdel af det 18. århundrede.

I EN undersøgelse som omfattede flere tusind mennesker i Frankrig og Storbritannien, spurgte man folk hvor stor tillid de havde til 13 forskellige institutioner i samfundet. Pressen kom på sidstepladsen, overgået af både politikerne og storfinansen. I USA giver de fleste stadig udtryk for at de tror på det de læser i deres avis. Men spørgeundersøgelser foretaget af Pew Research Center har vist at antallet af dem der har tillid til pressen, er faldet procentvis.

Ofte er det fuldt berettiget at være skeptisk. Det gælder især når pressens udtalelser handler om nationale interesser i det land hvor avisen bliver trykt. I sådanne tilfælde bliver sandheden ofte fraveget. Som Arthur Ponsonby, en engelsk statsmand fra det 20. århundrede, engang bemærkede: „I krig er sandheden det første offer.“

Men selv i fredstid er det klogt at betragte nyhederne med en vis skepsis. Et bibelsk ordsprog lyder: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Hvis man udviser en passende forbeholdenhed, kan aviserne som regel dække ens nyhedsbehov.

Nyhedernes betydning

Nyhedsmedierne har stor betydning for os. De hjælper os til at holde os ajour med de ting der sker i verden, og det er livsvigtigt for os. Hvorfor? Fordi meget af det der sker i dag, blev forudsagt af Jesus Kristus, den største profet der nogen sinde har levet. Da han blev spurgt hvornår afslutningen på denne tingenes ordning ville komme, sagde han at endens tid ville være kendetegnet af krige, tiltagende lovløshed, hungersnød, pest, jordskælv og andre tilsvarende problemer. — Mattæus 24:3-14; Lukas 21:7-11.

Bibelen siger også: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.“ Og angående disse „sidste dage“ tilføjer profetien: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære,“ og „ulydige mod forældre“. De vil være „uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Du har uden tvivl set denne bibelprofeti gå i opfyldelse i det lokalsamfund du tilhører. Og det der sker på verdensplan — det vi kan læse i aviserne — er blot en bekræftelse af de bibelske profetiers nøjagtighed. Betyder det at vi kan stole på alt hvad vi læser i avisen? Nej. Selv avisbranchens egne maner til forsigtighed.

Store udfordringer

Alle mennesker begår fejl. Det gælder selv de ærligste og dygtigste i en profession. Ariel Hart skriver i tidsskriftet Columbia Journalism Review: „I de tre år jeg arbejdede som freelance fact-checker, har jeg aldrig tjekket en eneste fejlfri artikel, uanset om den var på fem sider eller to paragraffer.“ Som eksempler på dette nævner hun „forkerte årstal; forældede data; stavefejl; almindeligt kendte oplysninger indhentet andenhånds, men forkerte“.

Journalister må slås med upålidelige nyhedskilder. Af og til modtager pressen ’røverhistorier’. I 1999 satte en fupmager gang i en falsk nyhed om „en forlystelsespark der skulle udformes som en kirkegård“. Han understøttede nyheden med en iøjnefaldende hjemmeside oprettet af en opdigtet entreprenørvirksomhed plus en telefonlinje til interviews hvor han gav sig ud for at være entreprenørfirmaets talsmand. Telegrambureauet Associated Press opdagede ikke at der var tale om bluff, og mange amerikanske dagblade bragte nyheden. Man siger at hemmeligheden bag en vellykket ’avisand’ er „en provokerende historie med chokerende, men troværdige billeder“.

Selv velmenende journalister får af og til galt fat i en historie. „Journalister arbejder som regel meget hurtigt,“ fortæller en polsk skribent. „Aviser konkurrerer indbyrdes. De vil gerne komme først med nyhederne. Af den grund er der mange af os som, selv om vi gerne ville, ikke har mulighed for at skrive veldokumenterede artikler.“

Presset til at indordne sig

Ifølge Freedom of the Press 2003 — A Global Survey of Media Independence (Pressefrihed 2003 — en verdensomspændende undersøgelse af mediernes uafhængighed) var der kun delvis eller slet ingen pressefrihed i 115 ud af 193 lande. Men selv i lande som har pressefrihed, bliver der af og til manipuleret med nyhederne på underfundig vis.

Nogle gange hemmeligholder man vigtige oplysninger for visse journalister, mens andre som er villige til at indordne sig, bliver tilbudt eksklusive interviews og mulighed for at ledsage politikere på deres rejser. Reklameindtægter kan også have indflydelse på nyhederne. En polsk journalist bemærker: „Hvis redaktøren publicerer ufordelagtige oplysninger om en annoncør, truer annoncøren måske med at tilbagekalde indbringende annoncer.“ En manuskriptlæser ved en japansk avis siger advarende: „Man må huske at objektiv nyhedsformidling er et mål som er meget svært at nå.“

Nu tænker du måske: ’Jamen, hvis professionelle journalister står over for sådanne problemer i deres arbejde med at formidle pålidelige nyheder, hvordan kan læseren så vide hvad han skal tro?’

Bevar ligevægten

Det er nødvendigt at have dømmekraft. „Mon ikke øret prøver ord som ganen smager på maden?“ spurgte patriarken Job. (Job 12:11) Den der læser avis, må omhyggeligt undersøge stoffet for at vurdere om det bærer præg af at være sandt. Han analyserer oplysningerne og vælger derefter det der virker troværdigt. I det første århundrede skrev en af Jesu disciple rosende om dem der ikke blot lyttede til apostelen Paulus, men også tjekkede hans kilder for at kontrollere om det han sagde, var sandt. — Apostelgerninger 17:11; 1 Thessaloniker 5:21.

En avislæser kan på tilsvarende måde stille sig selv spørgsmål som: Hvad er skribentens baggrund? Har han nogle fordomme? Indeholder hans historie nogle nøgne kendsgerninger som andre kan kontrollere? Hvem kunne være interesseret i at fordreje sandheden? Læseren gør klogt i at tjekke forskellige kilder for at få visse oplysninger verificeret. Han kan også drøfte det han har læst, med andre. Et bibelsk ordsprog lyder: „Den der vandrer med de vise bliver vís.“ — Ordsprogene 13:20.

På den anden side må man ikke forvente fuldkommenhed. Som vi har set, er der forskellige faktorer som forhindrer at aviser kan være helt objektive. Ikke desto mindre kan aviser hjælpe os til at følge med i hvad der sker i verden, og det er vigtigt at vi holder os up to date. Jesus sagde angående den tid vi lever på: „Vær agtpågivende, våg.“ (Markus 13:33) Det kan din avis hjælpe dig til, selvom den har sine begrænsninger.

[Ramme/illustration på side 10]

NÅR MEDIERNE IKKE ER OBJEKTIVE

Når medierne fordrejer nyhederne, skyldes det ofte tidsnød eller misinformation. Alligevel kan sådanne velmente historier hurtigt sprede grove usandheder. Andre gange prøver nogle helt bevidst at udbrede forkerte oplysninger, sådan som det var tilfældet i Nazityskland hvor man spredte løgne om folk af visse etniske oprindelser eller af bestemte religiøse opfattelser.

Læg mærke til hvad en slet skjult smædekampagne, iværksat under en nylig retssag i Moskva angående menneskerettigheder, resulterede i. Den canadiske avis The Globe and Mail fra Toronto skrev: „Da tre piger begik selvmord i Moskva . . . antydede de russiske medier straks at der var tale om fanatiske tilhængere af Jehovas Vidner.“

Sådanne nyheder kunne man læse den 9. februar 1999, samme dag som en civilret genoptog en retssag med det formål at forbyde Jehovas Vidner i byen Moskva. Geoffrey York fra The Globe and Mails kontor i Moskva kom med denne rapport: „Politiet indrømmede senere at pigerne ikke havde noget som helst med den religiøse sekt at gøre. Men på det tidspunkt havde en tv-kanal i Moskva allerede rettet et nyt angreb mod sekten ved at fortælle at Jehovas Vidner havde samarbejdet med Adolf Hitler i Nazityskland — trods historiske beviser for at tusinder af dem mistede livet i nazisternes dødslejre.“

Resultatet var at Jehovas Vidner i den fejlinformerede og måske frygtsomme offentligheds øjne enten fremstod som en selvmordskult eller en gruppe nazikollaboratører.

[Illustration på side 7]

Jesus Kristus forudsagde meget af det vi i dag kan læse om i avisen

[Illustrationer på side 8]

Avisartikler bekræfter Bibelens profetier

[Kildeangivelse]

FAO photo/B. Imevbore

[Illustration på side 8, 9]

De der kontrollerede kilderne til apostelen Paulus’ lære, fik ros; det er klogt at følge den fremgangsmåde når man læser usædvanlige nyheder