Desuden bliver der hver dag trykt flere hundrede millioner aviser og blade på et utal af sprog, for at tilfredsstille en nyhedshungrende verden.

Da Johann Gutenberg for knap 550 år siden opfandt trykketeknikken med løse bogstavtyper, opstod muligheden for en hurtig spredning af trykte budskaber. De første nyhedsblade udkom dog i et begrænset oplag, og på grund af prisen var det som regel kun de rige der havde råd til at købe dem.

Spørgsmålet om pressefrihed kom snart på bane. For eksempel udkom Renaudots blad Gazette i det 17. århundrede med den franske konges tilladelse, og de fleste nyheder blev trykt under regeringens kontrol. Få journalister på den tid vovede at udfordre myndighederne i deres land.

Nyhedsformidling i vor tid

I slutningen af det 19. århundrede skete der en eksplosiv forøgelse i antallet af nyhedskilder. Dette skyldtes hovedsagelig mekaniseringen af trykkemaskinerne og den kolossale udbredelse dagbladene fik, navnlig i Europa og Nordamerika.

[Illustration på side 4]

Gutenbergs opfandt „den løse sats“ — et stort fremskridt for udbredelsen af nyheder og synspunkter