Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Magt til at genoprette — Jehova „gør alting nyt“
    Kom nær til Jehova
  • Magt til at genoprette — Jehova „gør alting nyt“
    Kom nær til Jehova
    • De døde får livet igen

      17, 18. (a) Hvorfor irettesatte Jesus saddukæerne? (b) Hvilke omstændigheder førte til at Elias bad Jehova om at oprejse et barn fra de døde?

      17 I det første århundrede var der nogle religiøse ledere, saddukæerne, som ikke troede på opstandelsen. Jesus irettesatte dem med ordene: „I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft.“ (Mattæus 22:29) Ja, Skrifterne viser at Jehova har magt til at give de døde livet igen.

      18 Det fremgår blandt andet af noget der skete på Elias’ tid. En enke stod med sin livløse søn i armene. Det var hendes eneste barn, og nu var han død. Profeten Elias, der havde boet hos enken i nogen tid, må være blevet rystet. Han havde tidligere hjulpet med at redde den lille dreng fra at dø af sult og var sikkert blevet nært knyttet til ham. Moderen var helt knust. Sønnen havde været hendes eneste levende minde om hendes afdøde mand. Hun havde måske håbet at han kunne tage sig af hende når hun blev gammel. Nu var hun bange for at drengens død var en straf for en eller anden overtrædelse hun havde begået. Elias kunne ikke bære at se på denne tragedie. Han tog forsigtigt det livløse barn fra moderen, bar det op i sit tagkammer og bad Jehova Gud om at barnets sjæl, eller liv, måtte vende tilbage. — 1 Kongebog 17:8-21.

      19, 20. (a) Hvordan viste Abraham at han troede på Jehovas magt til at genoprette, og hvad byggede han sin tro på? (b) Hvordan belønnede Jehova Elias’ tro?

      19 Elias var ikke den første der troede på opstandelsen. Abraham, som levede flere hundrede år tidligere, troede også på at Jehova havde en sådan magt — og det med god grund. Da Abraham var 100 år og Sara var 90, genoplivede Jehova deres forplantningsevne så Sara på mirakuløs vis fik en søn. (1 Mosebog 17:17; 21:2, 3) Senere, da drengen var blevet voksen, bad Jehova Abraham om at ofre ham. Abraham viste tro idet han regnede med at Jehova kunne give hans elskede søn Isak livet igen. (Hebræerne 11:17-19) Denne stærke tro er måske forklaringen på at Abraham, før han gik op på bjerget for at ofre sin søn, forsikrede sine tjenere om at han og Isak ville komme tilbage sammen. — 1 Mosebog 22:5.

      En enke får sin oprejste søn tilbage af profeten Elias

      „Se, din søn lever“!

      20 Jehova skånede Isak, så der blev ikke behov for en opstandelse på det tidspunkt. På Elias’ tid, derimod, var enkens søn allerede død, men Jehova belønnede profetens tro ved med det samme at oprejse barnet fra de døde. Elias gav derefter drengen til hans mor med disse uforglemmelige ord: „Se, din søn lever.“ — 1 Kongebog 17:22-24.

      21, 22. (a) Hvad var formålet med de opstandelser der berettes om i Bibelen? (b) Hvor omfattende vil opstandelsen i Paradiset blive, og hvem vil oprejse de døde?

      21 Det er første gang i den bibelske beretning vi læser om at Jehova bruger sin magt til at oprejse en fra de døde. Senere gav Jehova også Elisa, Jesus, Paulus og Peter evnen til at oprejse døde. De der blev oprejst, døde ganske vist igen senere. Men sådanne bibelske beretninger giver os et vidunderligt indblik i hvad der vil ske i fremtiden.

      22 I Paradiset vil Jesus fuldføre sin opgave som „opstandelsen og livet“. (Johannes 11:25) Han vil oprejse millioner af mennesker fra de døde og give dem mulighed for at leve evigt i det jordiske paradis. (Johannes 5:28, 29) Forestil dig den gensynsglæde der vil blive når gode venner og nære slægtninge som længe har været adskilt på grund af døden, mødes igen og omfavner hinanden. De vil blive helt ude af sig selv af glæde! Alle mennesker vil lovprise Jehova for hans magt til at genoprette.

      23. Hvad er den største manifestation af Jehovas magt der har fundet sted, og hvordan udgør den en garanti for at vort håb vil blive til virkelighed?

      23 Jehova har givet os en sikker garanti for at dette håb vil blive til virkelighed. Den største manifestation af hans magt fandt sted da han oprejste sin søn, Jesus, som en mægtig åndeskabning og gjorde ham til den næsthøjeste i universet. Den opstandne Jesus viste sig for flere hundrede øjenvidner. (1 Korinther 15:5, 6) Selv for skeptikere skulle dette være et tilstrækkeligt vidnesbyrd om at Jehova har magt til at genskabe liv.

      24. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil oprejse de døde, og hvilket håb må vi hver især værne om?

      24 Jehova har ikke alene magt til at oprejse de døde; han ønsker også at gøre det. Den trofaste Job blev inspireret til at sige at Jehova ligefrem længes efter at bringe de døde tilbage. (Job 14:15) Får du ikke lyst til at komme nær til vor Gud, der så gerne vil bruge sin magt på denne kærlige måde? Og husk at opstandelsen kun er én side af Jehovas kommende store genoprettelsesværk. Samtidig med at vi får et stadig nærmere forhold til Jehova, må vi hele tiden værne om det dyrebare håb at kunne være til stede når han „gør alting nyt“. — Åbenbaringen 21:5.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del