Opstandelsen og venskab med Jehova

12, 13. Hvilket solidt grundlag havde Abraham for at tro på opstandelsen?

¹² Abraham, der blev kaldt „Jehovas ven“, var en mand med en usædvanlig stærk tro. (Jakob 2:23) I beskrivelsen af trofaste mænd og kvinder i Hebræerbrevet, kapitel 11, nævner Paulus tre gange Abrahams tro. (Hebræerne 11:8, 9, 17) Den tredje gang fokuserer han på den tro Abraham viste da han lydigt forberedte sig på at bringe sin søn Isak som et offer. Abraham var overbevist om at Jehova stod inde for det løfte han havde givet om at der ville fremstå et afkom gennem Isak. Selv hvis Isak måtte dø som et offer, „regnede [Abraham] med at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde“.

¹³ Situationen udviklede sig sådan at da Jehova så hvor stærk Abrahams tro var, sørgede han for et dyr der kunne ofres i stedet. Ikke desto mindre var dét Isak kom ud for, et billede på opstandelsen, for Paulus forklarede: „Derfra fik han [Abraham] ham [Isak] også tilbage på en billedlig måde.“ (Hebræerne 11:19) Desuden hvilede Abrahams tro på opstandelsen allerede på et solidt grundlag. Jehova havde nemlig givet Abraham forplantningsevnen igen så han og hans kone, Sara, kunne få en søn i deres alderdom. — 1 Mosebog 18:10-14; 21:1-3; Romerne 4:19-21.

14. (a) Hvad ventede Abraham på ifølge Hebræerbrevet 11:9, 10? (b) Hvad må der ske med Abraham for at han kan modtage Rigets velsignelser i den nye verden? (c) Hvordan kan vi modtage Rigets velsignelser?

¹⁴ Paulus beskrev Abraham som en udlænding der boede i telte og „ventede på byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud“. (Hebræerne 11:9, 10) Det var ikke en bogstavelig by som Jerusalem, stedet hvor Guds tempel lå. Nej, det var en symbolsk by — Guds himmelske rige bestående af Jesus Kristus og hans 144.000 medregenter. I deres himmelske herlighed omtales de 144.000 også som „den hellige by, det ny Jerusalem“, Kristi „brud“. (Åbenbaringen 21:2) I 1914 indsatte Jehova Jesus på tronen som den messianske konge i det himmelske rige og befalede ham at herske midt blandt sine fjender. (Salme 110:1, 2; Åbenbaringen 11:15) For at kunne modtage velsignelserne ved Rigets styre må „Jehovas ven“ Abraham have livet igen. En betingelse for at vi kan modtage Rigets velsignelser, er også at vi er i live i Guds nye verden, enten som medlemmer af den store skare der overlever Harmagedon, eller som nogle af dem der bliver oprejst fra de døde. (Åbenbaringen 7:9, 14) Men hvad er så grundlaget for håbet om en opstandelse?

17. (a) Hvilket håb gav Job udtryk for? (b) Hvad viser Job 14:15 om Jehova, og hvilke følelser vækker det hos dig?

¹⁷ Den trofaste Job, der levede i førkristen tid, så også frem til en opstandelse. Han blev udsat for meget ondt fra Satans side. I modsætning til sine falske venner, der på intet tidspunkt nævnte opstandelsen, fandt Job trøst i dette håb og spurgte: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ Som svar erklærede Job selv: „Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer.“ Henvendt til sin Gud, Jehova, sagde han: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ Og om vor kærlige Skabers følelser sagde Job: „Du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 14:14, 15) Ja, Jehova venter ivrigt på den dag hvor alle hans trofaste tjenere vil få livet igen i opstandelsen. Når vi grunder over den kærlighed og ufortjente godhed Jehova viser os til trods for at vi er ufuldkomne, drager det os virkelig nær til ham! — Romerne 5:21; Jakob 4:8.

18, 19. (a) Hvilken udsigt har Daniel til at få livet igen? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ Profeten Daniel, der af Guds engel blev beskrevet som en ’højt skattet mand’, tjente Jehova trofast gennem et langt liv. (Daniel 10:11, 19) Han bevarede sin integritet over for Jehova lige fra han kom i landflygtighed i 617 f.v.t., til han døde nogen tid efter at have modtaget et syn i 536 f.v.t., i kong Kyros af Persiens tredje regeringsår. (Daniel 1:1; 10:1) På et tidspunkt i Kyros’ tredje regeringsår havde Daniel fået et syn af verdensrigernes march, som vil kulminere i den kommende store trængsel. (Daniel 11:1–12:13) Eftersom Daniel ikke fuldt ud forstod synet, spurgte han den engel der bragte ham budskabet: „Herre, hvad er det sidste af dette?“ Som svar henledte engelen opmærksomheden på „endens tid“, hvor „de som har indsigt skal forstå“. Men hvilke fremtidsudsigter havde Daniel selv? Engelen sagde til ham: „Du skal hvile, men stå op til din lod ved dagenes ende.“ (Daniel 12:8-10, 13) Daniel vil vende tilbage „i de retfærdiges opstandelse“, under Kristi tusindårsrige. — Lukas 14:14.

2, 3. (a) Hvilken fremtid venter der Abraham, Isak og Jakob? (b) Hvilke spørgsmål melder sig?

² Det skete da Jesus diskuterede med nogle saddukæere, som ikke troede på opstandelsen. Han sagde til dem: „At de døde oprejses har også Moses angivet, i beretningen om tornebusken, når han kalder Jehova ’Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:27, 37, 38) Med disse ord bekræftede Jesus at Abraham, Isak og Jakob som længe havde været døde, stadig var levende i Guds erindring. Ligesom Job venter de på at deres „tvungne tjeneste“, dødens søvn, skal ende. (Job 14:14) I Guds nye verden vil de blive oprejst.