-
’I skal juble evigt over det jeg skaber’Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
Jehova siger: „Derfra skal der ikke mere være noget spædbarn der kun bliver nogle få dage, eller en gammel mand som ikke fuldender sine dages tal; for den der dør hundrede år gammel er en dreng; og den der rammes af en forbandelse når han er hundrede år gammel, er en synder.“ (Esajas 65:20)
-
-
’I skal juble evigt over det jeg skaber’Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
28. Hvad lærer vi af Jehovas ord om livet i den nye verden under hans rige?
28 Hvad fortæller Guds ord os om livet i den nye verden? Under Guds riges styre vil alle børn have udsigt til en tryg fremtid. Døden vil aldrig kræve en gudfrygtig mand i hans bedste alder. Alle som adlyder Gud, vil føle sig trygge og i sikkerhed og vil kunne glæde sig ved livet. Hvad med dem der med vilje modstår Gud? De vil ikke få lov til at leve. Selv om den oprørske synder blot er „hundrede år gammel“, vil han dø. Han vil da kun være „en dreng“ i sammenligning med det han kunne være blevet — en mand som levede evigt.
-
-
’I skal juble evigt over det jeg skaber’Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
„De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:21, 22)
-
-
’I skal juble evigt over det jeg skaber’Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
Vi kan nære tillid til at denne fred vil fortsætte ind i det bogstavelige paradis. Vi kan slet ikke forestille os hvad Jehova vil udrette ved sine tilbederes villige hænder og hjerter i den nye verden. Hvilken glæde at kunne bygge sit eget hus og derefter bo i det! Under Rigets styre vil der ikke være nogen mangel på tilfredsstillende arbejde. Hvor vidunderligt til den tid altid at kunne „nyde godt“ af alle sine anstrengelser! (Prædikeren 3:13) Får vi tid nok til fuldt ud at glæde os over vore hænders værk? Ja, rigeligt! Levetiden for dem som har tro, vil være uendelig, „som træets dage“ — tusinder af år, ja, mere!
31, 32. (a) Hvilke velsignelser ville de landflygtige kunne glæde sig over efter deres hjemkomst? (b) Hvad har de som forbliver trofaste, udsigt til i den nye verden?
31 Jehova beskriver flere velsignelser der ventede de landflygtige efter deres hjemkomst: „De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem.“ (Esajas 65:23) De hjemvendte jøder ville blive velsignet af Jehova og behøvede derfor ikke at slide forgæves. De ville ikke få børn som døde en for tidlig død. De tidligere landflygtige ville ikke være ene om at nyde genoprettelsens velsignelser; de ville have deres afkom hos sig. Gud ville være så ivrig efter at opfylde sit folks ønsker og behov at han ligefrem siger: „Før de kalder, svarer jeg; mens de endnu taler, hører jeg.“ — Esajas 65:24.
32 Hvordan vil Jehova opfylde disse løfter i den nye verden? Vi må vente og se. Jehova har ikke oplyst os om alt i detaljer, men vi kan være sikre på at de som er trofaste, aldrig igen vil komme til at „slide forgæves“. Den store skare der overlever Harmagedon, og de børn der måtte fødes dem, vil have udsigt til at leve et langt og tilfredsstillende liv — et evigt liv! De som kommer tilbage i opstandelsen, og som vælger at leve efter Guds normer, vil også kunne glæde sig ved livet i den nye verden. Jehova vil høre deres bønner og give dem hvad de behøver, ja, vil oven i købet forudse det. Han vil åbne sin hånd og mætte „alt levende med hvad det ønsker“. — Salme 145:16.
33. I hvilken forstand ville dyrene være fredelige når jøderne vendte tilbage til deres hjemland?
33 I hvor stort omfang vil der herske fred og sikkerhed? Jehova slutter denne del af profetien med ordene: „’Ulven og lammet græsser sammen, og løven æder halm som kvæget; men slangen får støv som brød. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 65:25)
-
-
’I skal juble evigt over det jeg skaber’Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
De velsignelser som Jehovas folk nu glæder sig over i deres åndelige paradis, vil følge dem ind i det bogstavelige paradis, hvor der ikke blot vil være fred blandt mennesker, men også fred mellem mennesker og dyr. Vi kan have absolut tillid til at Jehovas oprindelige påbud til menneskene vil blive opfyldt på rette måde når hans tid er inde til det: „Underlæg jer [jorden], og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ — 1 Mosebog 1:28.
-