Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Jeg gør alting nyt“
    Vagttårnet – 1987 | 1. marts
    • „Genskabelsen“

      10. (a) Hvad sagde Jesus om en ’genskabelse’? (b) Hvad bliver de der hører til ’den nye skabning’ indbudt til at få del i?

      10 Men er denne ’nye skabning’ der begyndte med Jesus Kristus, det eneste nye under solen? Nej, slet ikke! Da Jesus stadig var på jorden, sagde han til sine disciple: „Jeg skal sige jer sandheden: I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Mattæus 19:28) Den „lille hjord“ af Jesu gennemprøvede disciple — i alt 144.000 — bliver således indbudt til at få del med Jesus i hans rige og at „sidde på troner og dømme Israels tolv stammer“. — Lukas 12:32; 22:28-30; Åbenbaringen 14:1-5.

  • „Jeg gør alting nyt“
    Vagttårnet – 1987 | 1. marts
    • „Tiderne for genoprettelsen“

      14. (a) Hvad måtte Jesus vente på, ifølge Apostelgerninger 3:20, 21? (b) Hvordan og hvornår blev Jesus indsat som konge?

      14 Hvornår skal denne genfødelse finde sted? Peter taler i Apostelgerninger 3:20, 21 om „Jesus, som det . . . er nødvendigt at himmelen beholder indtil tiderne for genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid“. Disse ord sigter til det at Jesus måtte vente ved Guds højre hånd i himmelen „indtil nationernes fastsatte tider [var] udløbet“. (Lukas 21:24; Salme 110:1, 2) Derefter, i 1914, ’indsatte Jehova sin konge på Zion, sit hellige bjerg’. Hvilken genoprettelse fandt derpå sted? — Salme 2:6.

      15. (a) Hvad skete der „under solen“ efter at Jesus fik kongeværdighed? (b) Hvordan er Mattæus 25:31-34 og Esajas 11:6-9 gået i opfyldelse?

      15 Først sås der noget nyt under solen idet Kristi tilbageværende trofaste underpræster — de sidste der hørte til ’den nye skabning’ — blev indsamlet og fik til opgave at forkynde den gode nyhed om det oprettede rige. Derefter blev ’en stor skare . . . af alle nationer’ indsamlet for at blive bevaret under „den store trængsel“. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 7:9, 14) Den regerende konge, Jesus Kristus, er nu i færd med at skille folk fra hinanden „ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne“. „Fårene“ er dem der viser en ret indstilling over for kongen og hans åndsavlede brødre som tilhører ’den nye skabning’. De indbydes derfor til at arve evigt liv i det jordiske domæne under Jehovas rige. Allerede nu kan de glæde sig over at befinde sig i det genoprettede åndelige paradis her på jorden. — Mattæus 25:31-34, 46; Esajas 11:6-9.

      16. (a) Hvem står til doms i øjeblikket? (b) Hvilke domme skal afsiges efter Harmagedon?

      16 Nationerne står altså til doms i øjeblikket, hvor det bliver afgjort hvem der som „får“ er værdige til at overleve ’den store trængsel’. (Mattæus 24:21, 22) Men er det denne dom der sigtes til i Mattæus 19:28? Nej, der skal også dømmes efter denne trængsel. Da skal Kristus og hans underpræster dømme de symbolske „Israels tolv stammer“, det vil sige de mennesker der ikke hører til det kongelige præsteskab. Tallet „tolv“ udtrykker fuldstændighed, at dommen vil omfatte hele den øvrige del af menneskeheden. Den vil altså omfatte dem der overlever ’den store trængsel’, de børn de eventuelt får, og de milliarder af mennesker der kommer frem i opstandelsen til liv på jorden.

      17. Hvem skal dømmes, og hvad vil de blive dømt efter?

      17 Om dette siger Paulus i Apostelgerninger 17:31 at Gud har „fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand [Kristus Jesus] som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde“. „Den beboede jord“, bestående af alle de mennesker der efter Harmagedon findes på jorden, vil ikke blive dømt på grundlag af tidligere synder, begået i den nuværende tingenes ordning. Nej, de vil blive „dømt hver især efter deres gerninger“ som de gør på den nye jord når de drager nytte af genløsningen som Kristus har tilvejebragt. — Åbenbaringen 20:13; Mattæus 20:28; 1 Johannes 2:2.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del