Jehova har truffet forberedelse til at gøre ende på al lidelse. Han skabte de første mennesker fuldkomne og sørgede kærligt for alt hvad der skulle til så livet kunne være behageligt for dem. Da de forsætligt vendte Gud ryggen, skulle Gud så være forpligtet til at gribe ind for at skærme børnene mod følgerne af det deres forældre havde gjort? (5 Mos. 32:4, 5; Job 14:4) Det kan som bekendt være en glæde at sætte børn i verden, men det giver også et ansvar. Det forældrene gør, vil påvirke deres børn. Ikke desto mindre har Jehova, som en usædvanlig og ufortjent godhed, sendt sin egen højt elskede søn til jorden for at han skulle give sit liv som en genløsning for at skaffe udfrielse til dem af Adams efterkommere der i taknemmelighed ville vise tro på denne ordning. (Joh. 3:16) Som følge heraf har mennesker der lever i dag nu mulighed for at få dét igen som Adam mistede — et fuldkomment menneskeliv, uden lidelse, på en paradisisk jord. Dette har Gud i sin gavmildhed truffet forberedelse til.

Se også siderne 115, 116, under emnet „Genløsning“.

Gud kan og vil råde bod på alt det onde der er kommet over hans tjenere i denne verdensorden. Det er ikke Gud der forårsager lidelsen. Men ved hjælp af Jesus Kristus vil Gud oprejse de døde, helbrede de lydige for alle deres sygdomme, fjerne ethvert spor af synden, og endog bortviske tidligere sorg fra vort sind. — Joh. 5:28, 29; Åb. 21:4; Es. 65:17.

Den tid der er gået har været nødvendig til at afgøre de stridsspørgsmål der blev rejst i Eden. En mere udførlig behandling af dette findes på siderne 327, 328 og 266-269.

Vi længes efter selv at blive befriet for al ondskab. Men når Gud griber ind, vil det være til gavn for alle der elsker retfærdighed, ikke blot nogle få. Gud er ikke partisk. — Apg. 10:34.