Signalet til at gå i gang!

Trods krigstidens rationering af mad og benzin blev det i begyndelsen af marts 1942 meddelt at „Den nye verdens teokratiske stævne“ skulle holdes 18.-20. september. For at gøre det lettere for brødrene at komme til stævnet blev der udvalgt 52 stævnebyer overalt i De Forenede Stater, og mange af disse var telefonisk forbundet med hovedstævnet i Cleveland i Ohio. Omtrent samtidig holdt Jehovas Vidner stævner i 33 andre byer rundt om i verden. Hvad var formålet med dette stævne?

’Vi er ikke samlet her for at grunde over fortiden eller over hvad enkeltpersoner har gjort,’ sagde ordstyreren, broder Covington, i sit indledende foredrag. Derefter introducerede han stævnets hovedtale, „Det eneste Lys“, der var bygget over Esajas, kapitel 59 og 60, og blev holdt af broder Franz. Han henviste til Jehovas profetiske befaling gennem Esajas og erklærede med høj røst: „Her har vi altsaa Signalet fra den højeste Autoritet til at gaa i Gang, Befalingen til at fortsætte i hans [Gerning] og aflægge Vidnesbyrdet, hvad der end sker, inden Slaget ved Harmagedon.“ (Es. 6:1-12) Tiden var ikke inde til at lade hænderne synke!

„Vi har mere arbejde at gøre, meget mere!“ sagde N. H. Knorr i det næste foredrag. Derefter fik tilhørerne hjælp til at følge signalet og gå i gang, for broder Knorr bekendtgjorde udgivelsen af en udgave af King James-oversættelsen af Bibelen, trykt på Selskabets egne trykkemaskiner og med en bibelordbog udarbejdet med henblik på at Jehovas vidner skulle kunne bruge den i forkyndelsen. Denne udgivelse var et udtryk for broder Knorrs stærke interesse for at trykke og udbrede Bibelen. Ja, kort efter at han tidligere samme år var blevet Selskabets præsident, havde han handlet hurtigt for at sikre Selskabet rettighederne til at trykke denne oversættelse og til at koordinere udarbejdelsen af ordbogen og andet udstyr i denne bibeludgave. Ved stævnet få måneder senere var denne særlige udgave af King James-oversættelsen klar til udgivelse.

På den sidste stævnedag holdt broder Knorr foredraget „Freden — kan den vare ved?“ Heri fremholdt han ud fra Åbenbaringen 17:8 stærke vidnesbyrd om at den anden verdenskrig, der rasede på det tidspunkt, ikke ville gå direkte over i Harmagedon, som nogle mente, men at krigen ville slutte og blive efterfulgt af en fredsperiode. Der var fortsat arbejde at gøre i forbindelse med forkyndelsen af Guds rige. Stævnedeltagerne fik at vide at Selskabet fra og med den følgende måned ville sende „vennetjenere“ ud til menighederne. De skulle samarbejde med menighederne om at tage sig af den forventede vækst, og hver menighed ville få besøg hvert halve år.

„Den nye verdens teokratiske stævne bidrog til at Jehovas organisation blev godt sammensvejset til det arbejde der lå forude,“ siger Marie Gibbard, der overværede stævnet i Dallas i Texas sammen med sine forældre. Og der var et stort arbejde at gøre. Jehovas vidner så frem til den fredsperiode der skulle komme. De var besluttede på at gå fremad trods modstand og forfølgelse, og forkynde den gode nyhed uden afbrydelse!

[Ramme på side 93]

En opmuntrende fremtidsvision

De der i september 1942 overværede „Den nye verdens teokratiske stævne“ i Cleveland i Ohio, havde den glæde at høre et foredrag af Selskabets sekretær og kasserer, W. E. Van Amburgh, som da var langt oppe i årene. Broder Van Amburgh mindedes det første stævne han overværede. Det blev holdt i Chicago i 1900 og var et „stort“ stævne — der var cirka 250 til stede. Efter at have omtalt en række andre „store“ stævner sluttede han med denne opmuntrende fremtidsvision: „Vi synes at dette stævnek er stort nu, men ligesom det er stort i sammenligning med dem jeg har overværet tidligere, forventer jeg at det vil være meget lille i sammenligning med dem der vil blive holdt i fremtiden, når Herren begynder at indsamle sit folk fra alle verdenshjørner.“

[Fodnote]