I stedet for at bruge de traditionelle benævnelser Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente for Bibelens to hovedafsnit, foretrækker vi at kalde de første 39 bøger for De Hebraiske Skrifter (HS)

DEN HEBRAISKE TEKST: Den første engelske udgave (1953-60) af New World Translation of the Hebrew Scriptures er baseret på det masoretiske bibelhåndskrift der kaldes Codex Leningradensis B 19^A, sådan som det er trykt i Rudolf Kittels Biblia Hebraica (BHK), 7., 8. og 9. udgave (1951-55). Ved udarbejdelsen af fodnoteapparatet til nærværende studieudgave (på engelsk 1984) er 1977-udgaven af dette værk benyttet, kendt som Biblia Hebraica Stuttgartensia (BHS). I fodnoterne er kursiverede ord der er mærket „hebr.“ translittereret efter BHS.

Nogle afsnit i Biblia Hebraica er egentlig affattet på aramaisk, men er skrevet med hebraiske bogstaver. Translittererede ord fra disse afsnit er mærket „aram.“. Andre aramaiske tekster er angivet med deres respektive tekstsymboler.

Translittererede græske ord i fodnoterne til De Hebraiske Skrifter er også mærket „gr.“, hvilket henviser til den græske Septuaginta-oversættelse i en udgave ved A. Rahlfs, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart 1935. Andre græske tekster er angivet med deres respektive tekstsymboler.

DEN SYRISKE TEKST: „syr.“ angiver ord som er translittereret fra den syriske Pesjitta (Sy), S. Lee, 1826-udgaven, genoptrykt (1979) af United Bible Societies, London. Andre syriske oversættelser er angivet med deres respektive tekstsymboler.

DEN LATINSKE TEKST: „lat.“ angiver ord som er brugt i den latinske Vulgata. Den udgave der er benyttet er Biblia Sacra iuxta Vulgatam Versionem, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart 1983. Andre latinske oversættelser er angivet med deres respektive tekstsymboler.

OVERSÆTTELSEN TIL DANSK

PRINCIPPER: Eftersom Bibelen meddeler mennesket universets suveræne Herres hellige vilje, ville det være meget utilbørligt, ja en direkte fornærmelse mod hans overhøjhed, at udelade eller skjule hans enestående guddommelige navn, der står skrevet som יהוה (JHWH) næsten 7000 gange i den hebraiske bibeltekst. Det mest fremtrædende træk ved Ny Verden-Oversættelsen er derfor at den lader Guds navn få den plads i teksten som det bør have, nemlig ved at gengive det med den traditionelle form „Jehova“ 6973 steder i De Hebraiske Skrifter

Den hebraiske sprogform bevirker at bibelteksten på grundsproget ofte er meget kort og fyndig. Når man på dansk skal prøve at gengive alt hvad der ligger af handling og intensitet i de forskellige former af det hebraiske verbum, er det imidlertid ikke altid muligt at bevare den samme ordknaphed. På dansk må man ofte bruge flere hjælpeord for at udtrykke hvad et enkelt verbum rummer af liv, dramatik og billedrigdom foruden den synsvinkel som skribenten har haft med hensyn til tid og sted. Se i øvrigt Tillæg 3C.

Noget lignende gælder for de græske verbers vedkommende, for eksempel når man i oversættelsen vil vise at imperfektum betegner en fortsat eller fremadskridende handling og at et participium betegner en vedvarende handling.

Nogle ord bruges uoversat i teksten, for eksempel „Sheol“, „Hades“, „Gehenna“, „amen“, „manna“ og „Messias“.