Vil helligdagene leve op til dine forventninger?

„Peter [den Store] beordrede at der den 1. januar skulle holdes en særlig nytårsgudstjeneste i alle kirker. Han ønskede desuden at dørkarmene i husene skulle dekoreres med stedsegrønne grene, og han befalede at alle indbyggere i Moskva skulle ’vise deres glæde ved højlydt at ønske’ hinanden et godt nytår.“ — Peter the Great — His life and World.

I kølvandet på den bolsjevistiske revolution i 1917 fremmede myndighederne i det kommunistiske Sovjetunionen en ateistisk politik overalt i unionen. Hele juleperioden med dens religiøse islæt kom i miskredit. Staten indledte en kampagne imod at fejre jul og nytår. Den fordømte endda åbent det der skulle symbolisere helligdagene — juletræet og Ded Moroz, eller Fader Frost, det russiske svar på julemanden.

I 1935 indtraf en forandring som vendte fuldstændig op og ned på den måde russere fejrede helligdagene på. Sovjetunionen genindførte Fader Frost, vintertræet og fejringen af nytåret — men med en betydningsfuld forskel. Nu hed det sig at Fader Frost ville komme med gaver, ikke til jul, men nytårsdag. Der skulle heller ikke længere være et juletræ. Det skulle være et nytårstræ. Der blev derved sat fokus på noget helt andet i Sovjetunionen. Nytåret fortrængte på den måde julen.

Juletiden blev en helt igennem verdslig periode, officielt frataget ethvert religiøst indhold. Nytårstræet var dekoreret, ikke med religiøst julestads, men med verdslige symboler der skildrede Sovjetunionens fremskridt. Det russiske blad Vokrug Svjeta forklarer: „Dekorationerne på nytårstræet i de forgangne år af den sovjetiske æra fortæller hvordan et kommunistisk samfund har udviklet sig. Foruden kaniner, snekrystaller og runde brød blev der fremstillet pynt i form af hammer og segl og traktorer. Det blev senere erstattet med figurer af minearbejdere og kosmonauter, olieboreplatforme, raketter og månebiler.“