-
NicaraguaJehovas Vidners Årbog 2003
-
-
Agustín Sequeira, som på daværende tidspunkt var matematikprofessor på en læreanstalt der blev drevet af Josefs-søstre, mindes datidens religiøse atmosfære i Matagalpa. Han siger: „Befolkningen var hovedsagelig katolsk og frygtede præsterne, men især biskoppen. Han var gudfar til et af mine børn.“
I denne atmosfære af frygt var det svært for afdelingskontoret at finde en bolig til missionærerne. Engang da afdelingskontoret traf aftale om at leje et hus, oplyste det ejeren, en advokat, om at missionærerne ville holde kristne møder i huset. „Det er ikke noget problem,“ sagde han.
Doris Niehoff beretter hvad der videre skete: „Den dag vi ankom med alle vores møbler, kom indehaveren hen til os med et bekymret ansigtsudtryk. Han sagde at han havde sendt os et telegram med besked om ikke at komme. Hvorfor? Biskoppen havde truet ham med at hans søn ikke ville få lov til at gå i den katolske skole hvis han lejede ud til os. Heldigvis havde vi ikke modtaget telegrammet og havde allerede betalt en måneds husleje.
Samme måned fandt vi et andet hus, men det var meget svært,“ tilføjer Doris. „Da biskoppen prøvede at lægge pres på ejeren, en frygtløs forretningsmand fra egnen, svarede denne: ’Jamen, hvis De betaler mig de fire hundrede cordobas hver måned, skal jeg nok smide folkene ud.’ Selvfølgelig betalte biskoppen ham ikke de penge. Han lod sig dog ikke bringe fra sit forehavende og gik til alle forretninger og satte plakater op der advarede folk imod at tale med Jehovas Vidner. Han sagde også til forretningsindehaverne at de ikke skulle sælge noget til os.“
Selv om missionærerne var nidkære, var der i Matagalpa tilsyneladende ingen som var ivrig efter at tage standpunkt for Bibelens lære. Agustín, matematikprofessoren, havde dog mange ubesvarede spørgsmål. For eksempel undrede han sig over at pyramiderne stadig findes når de faraoner der har bygget dem, for længst er døde! Han husker stadig tydeligt at en missionær besøgte ham og ud fra Bibelen viste ham svaret på hans spørgsmål. Agustín beretter: „Jeg var betaget af det Bibelen viste, nemlig at mennesket ikke er skabt til at dø, men til at leve evigt i et paradis på jorden, og at de døde vil blive oprejst. Jeg erkendte hurtigt at det her var sandheden.“ Hvordan reagerede Agustín? „Jeg begyndte at forkynde for alle på min læreanstalt, også for rektor, som var en nonne,“ siger Agustín. „Så inviterede hun mig over til sig en søndag for at drøfte ’verdens ende’. Da jeg kom, blev jeg overrasket over at se at biskoppen af Matagalpa sad dér og ventede på mig.“
„Nå, min gode ven! Man siger at du er ved at miste din tro,“ sagde han.
„Hvilken tro?“ spurgte jeg. „Den tro jeg aldrig har haft? Det er jo først nu at jeg begynder at få sand tro.“
Således begyndte en tre timer lang drøftelse med nonnen som tilhører. Agustíns iver for sin nyfundne tro fik ham til undertiden at være ret direkte. Han kaldte endda den ubibelske tro på sjælens udødelighed et pengeforetagende der udnyttede uskyldige mennesker. Det illustrerede han for biskoppen med dette eksempel: „Forestil Dem at min mor dør. Selvfølgelig vil jeg bede Dem om at læse messe fordi hendes sjæl er i skærsilden. De vil have penge for denne tjenesteydelse. Efter otte dage følger endnu en messe. Efter et år endnu én, og så videre. Og alligevel vil De aldrig sige til mig: ’Min gode ven, jeg vil ikke læse flere messer, for din mors sjæl er nu ude af skærsilden.’“
„Ah!“ sagde biskoppen: „Det er fordi kun Gud ved hvornår sjælen kommer ud af skærsilden!“
„Men hvordan kan De så vide hvornår den kommer ind sådan at De kan begynde at kræve penge af mig?“ gav Agustín igen.
Da Agustín under diskussionen begyndte at citere endnu et skriftsted, sagde nonnen til biskoppen: „Se, Fader! Han bruger en dårlig bibel; den er luthersk!“
„Nej,“ svarede biskoppen, „det er den bibel jeg gav ham.“
Efterhånden som drøftelsen fortsatte, blev Agustín overrasket over at høre biskoppen sige at man ikke skulle tro på hele Bibelen. „Efter dette møde var jeg overbevist om at kristenhedens gejstlighed, ligesom de religiøse ledere på Jesu tid, foretrak menneskers overlevering frem for Guds ord.“
I februar 1962 blev Agustín Sequeira den første døbte forkynder i Matagalpa. Han fortsatte med at gøre åndelige fremskridt, og efter et stykke tid tjente han som pioner. Senere blev han ældste, og siden 1991 har han været medlem af udvalget på Nicaraguas afdelingskontor.
-
-
NicaraguaJehovas Vidners Årbog 2003
-
-
[Illustration på side 79]
Agustín Sequeira var den første forkynder i Matagalpa
-