-
NicaraguaJehovas Vidners Årbog 2003
-
-
Utrættelige specialpionerer
Mange af dem der tog imod den gode nyhed om Guds rige, følte sig tilskyndet til at øge deres indsats i forkyndelsen ved at tage del i pionertjenesten. Blandt disse var Gilberto Solís, hans kone, María Cecilia, og hans søster, María Elsa. Alle tre blev døbt i 1961, og fire år senere blev de et ret effektivt team af specialpionerer. Ni menigheder i forskellige dele af landet blev enten oprettet eller styrket af denne trio. Et af de distrikter de fik tildelt, var øen Ometepe i Nicaraguasøen.
Ometepe har et areal på 276 kvadratkilometer og er dannet af to vulkaner, hvoraf den ene er 1600 meter høj. Set ovenfra har øen facon som et ottetal på grund af vulkanerne. Arbejdet på øen begyndte ved daggry, hvor de tre pionerer tog med bussen så langt de kunne, og så fortsatte gennemgangen af Ometepe til fods — ofte barfodet — langs den sandede kyst til øens mange landsbyer. I løbet af halvandet års tid organiserede de et antal isolerede grupper af bibelstudenter rundt om på Ometepe. Den største lå i Los Hatillos.
Mange af de nye forkyndere i Los Hatillos havde før i tiden haft tobaksdyrkning som vigtigste indtægtskilde, men nu tillod deres bibeloplærte samvittighed dem ikke længere at have det arbejde. Så de fleste gik over til fiskeriet, selv om det betød en mindre indtægt. Det var en ubeskrivelig glæde for familien Solís at se en sådan tro — oven i de mange andre vidnesbyrd om at Jehova rigt velsignede deres tjeneste! Faktisk voksede antallet af forkyndere snart til 32, og der opstod behov for en rigssal. En af forkynderne, Alfonso Alemán, dyrkede vandmeloner og var så venlig at give noget af sin jord til at bygge rigssalen på. Men hvordan skulle forkynderne i Los Hatillos skaffe midler til byggeriet?
Gilberto Solís organiserede frivillige der på den forærede grund såede vandmelonfrø, som broder Alemán sørgede for. Gilberto opfordrede en gruppe til at passe disse „vandmeloner til lovprisning af Jehova“ og gik foran med et godt eksempel ved selv at slide i det. María Elsa, en lille, men energisk kvinde, beskriver hvordan en lille gruppe forkyndere tog sig af afgrøden: „Vi plejede at stå op mens det stadig var mørkt, for at vande marken. Vi høstede tre gange, og udbyttet var stort. Broder Alemán tog melonerne med over på fastlandet til Granada, hvor han solgte dem og købte byggematerialer. Sådan lod det sig gøre at rigssalen i Los Hatillos blev bygget, og derfor kaldte min bror salen for den lille sal lavet ved hjælp af vandmeloner.“ Så beskeden var begyndelsen, og i dag har Ometepe tre blomstrende menigheder.
Den ydmyghed, positive indstilling og fuldstændige tillid til Jehova som Gilberto, hans kone og hans søster viste, rørte mange hjerter. Gilberto sagde tit: „Vi bør altid betragte de nye som små kalve. De er kære, men stadig svage. Lad os aldrig blive irriterede over deres svagheder, men i stedet hjælpe dem til at blive stærke.“ En sådan kærlig holdning har uden tvivl bidraget til at disse tre eksemplariske pionerer har hjulpet 265 personer til indvielse og dåb! Gilbertos kone er i mellemtiden død, men var trofast til det sidste, og Gilberto, der er 83 år, har selv et betydeligt svækket helbred. Alligevel er hans ønske om at tjene Jehova større end nogen sinde.
-
-
NicaraguaJehovas Vidners Årbog 2003
-
-
[Illustration på side 82]
Gilberto Solís og hans kone, María Cecilia
-