Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Nicaragua
    Jehovas Vidners Årbog 2003
    • Ejendomme kræves tilbage

      Da rigssalene først blev uretmæssigt besat, så brødrene ikke bare opgivende til, men ankede straks til regeringen med henvisning til Nicaraguas grundlov. På trods af at brødrene handlede i overensstemmelse med alle juridiske krav, talte de for døve øren. I 1985 skrev brødrene endda til den daværende præsident i Nicaragua og anmodede om at blive juridisk anerkendt og få alle deres ejendomme tilbage. Derudover fremsatte de adskillige anmodninger om en samtale med indenrigsministeren. Men ingen af disse bestræbelser bar frugt.

      Da den nye regering tiltrådte officielt i april 1990, fremsatte brødrene omgående en fornyet anmodning om juridisk anerkendelse til Jehovas Vidner — denne gang rettet til den nye indenrigsminister. Hvor var de glade og taknemmelige mod Jehova da man blot fire måneder senere imødekom deres ansøgning! Siden hen har Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab af den nicaraguanske regering fået tilkendt status som international mission og kan virke frit og nyde godt af den skattefrihed der sædvanligvis tilstås almennyttige organisationer. Det har ikke været let at få rigssalene tilbage, for nogle af dem var blevet „givet“ væk til det tidligere regimes støtter.

      Brødrene ankede til den nyoprettede komité for revision af konfiskerede ejendomme og begærede tilbagelevering af alle ejendomme. Det skulle vise sig at blive en kompliceret og frustrerende proces, hvilket delvis skyldtes mængden af lignende ankesager der kom fra andre organisationer eller enkeltpersoner. Efter et års ihærdige bestræbelser fik brødrene en ejendom tilbage i januar 1991. Brødrene besøgte også de personer der boede i rigssalene, for at nå frem til en aftale med dem. Men de fleste af disse mente at det de havde erhvervet sig under sandinistregimet, var en legitim „sidegevinst“ ved revolutionen.

  • Nicaragua
    Jehovas Vidners Årbog 2003
    • I de efterfølgende år fik brødrene lidt efter lidt 30 af de 35 ejendomme tilbage og modtog erstatning i form af statsobligationer for de ejendomme der ikke kunne returneres.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del