Restriktioner standsede ikke forkyndelsen

På trods af vanskeligheder og farer voksede antallet af forkyndere i Nicaragua fortsat hurtigt i perioden med restriktioner. I nogle områder blev der faktisk oprettet menigheder der næsten udelukkende bestod af nye brødre og søstre. Et eksempel er menigheden i La Reforma. Specialpionererne Antonio og Adela Alemán tilbagelagde hver dag lange afstande for at forkynde i landdistrikterne mellem Masaya og Granada. Et af distrikterne hed La Reforma. Her studerede Antonio og Adela i begyndelsen af 1979 med Rosalío López, der lige havde mistet sin unge kone. Rosalío fortalte sin svigerfamilie, som han boede hos, om det han lærte. Først talte han med sin svigermor, og derefter med den ene svoger og svigerinde efter den anden. Snart så man jævnligt en gruppe på 22 familiemedlemmer gå til møderne i Masaya, der lå seks kilometer borte.

En dag sagde Rosalíos svigerfamilie til ham: „Ved møderne har vi lært at Jehovas Vidner forkynder fra hus til hus, men vi forkynder ikke.“

„Okay,“ sagde Rosalío, „vi går ud på lørdag.“ Og det gjorde de! Med Rosalío som den der skulle føre ordet, gik de alle 22 til én dør! Da Antonio næste gang kom for at studere med dem, meddelte Rosalío med et stort smil: „Vi har alle sammen været ude at forkynde denne uge!“ Antonio var henrykt over den iver hans elever lagde for dagen, men han opmuntrede de unge par til først at få bragt deres liv i overensstemmelse med Bibelens krav.

I december 1979 var Rosalío og en af hans afdøde kones brødre, Húber López, de første i denne gruppe til at blive døbt. De andre fulgte lige efter hinanden. Blot tre år senere blev der oprettet en menighed i La Reforma. Til at begynde med havde den 30 forkyndere — alle ud af den samme familie! Med tiden blev Húber, hans bror Ramón og Rosalío udnævnt til ældste. I 1986 var 54 af menighedens medlemmer pionerer. — Se rammen på side 99-102.

Som følge af at forkynderne i La Reforma var så flittige i tjenesten, blev der efterhånden oprettet seks andre menigheder i de omkringliggende distrikter. Man må også huske på at myndighederne stadig holdt skarpt øje med brødrene, og at de ikke var særlig begejstrede for brødrenes nidkærhed. „Vi blev konstant chikaneret af militærmyndighederne,“ fortæller Húber López, „men det afholdt os aldrig fra at forkynde.“ Faktisk var der en øget forkyndelse i denne vanskelige tid. Hvordan kan det være? Jo, mange brødre mistede deres arbejde og begyndte som pionerer eller hjælpepionerer.

Jehova velsignede deres indsats. I 1982 var der i Nicaragua 4477 forkyndere af den gode nyhed, men i 1990 — efter otte år med restriktioner og forfølgelse — var dette antal steget til 7894. Det var en vækst på 76 procent!

Nu var der et grundlag for fremtidig vækst — en vækst der skulle vise sig at være helt overvældende. Mellem 1990 og 1995 blev der døbt 4026 nye disciple; det var en stigning på 51 procent.