-
NicaraguaJehovas Vidners Årbog 2003
-
-
Et hus i udkanten af Managua blev købt og brugt som afdelingskontor. Flere brødre var dog uvante med den normale arbejdsgang på Betel, for de plejede udelukkende at arbejde hemmeligt på forskellige steder og på uregelmæssige tidspunkter. Men de lod sig villigt oplære og tilpassede sig. De fleste af disse unge mænd tjener fortsat Jehova trofast, nogle af dem i forskellige former for heltidstjeneste.
Afdelingskontoret fik også tilført arbejdskraft fra andre lande. Missionærerne Kenneth og Sharan Brian blev fra Honduras sendt tilbage til Nicaragua sidst i 1990. I januar 1991 kom Juan og Rebecca Reyes, der havde gennemgået den første klasse i Gileadskolens afdeling i Mexico, til Nicaragua fra Costa Rica, efterfulgt af Arnaldo Chávez, der også var udgået fra den første klasse i Mexico, og hans kone María. Lothar og Carmen Mihank ankom to år senere fra Panama, hvor Lothar havde tjent på afdelingskontoret. De fleste blev sendt til det nye afdelingskontor, hvor de hjalp til med atter at organisere arbejdet rigtigt. I dag har betelfamilien i Nicaragua 37 medlemmer fra forskellige lande.
I februar 1991 blev der på afdelingskontoret indsat et udvalg som skulle afløse landsudvalget, og Nicaraguas afdelingskontor blev genåbnet den 1. maj 1991.
-
-
NicaraguaJehovas Vidners Årbog 2003
-
-
[Illustration på side 133]
Efter at restriktionerne mod Jehovas Vidner var blevet ophævet, tjente dette hus som afdelingskontor
-