Snart blev der dannet isolerede grupper i mange af disse byer, og siden 1970’erne er disse grupper lidt efter lidt blevet til menigheder.

Men i andre områder af de selvstyrende regioner blev der ikke forkyndt i flere år. Den afsides beliggenhed, mangelen på forbindelsesveje og tropisk skylregn i over otte måneder af året var de største hindringer for forkyndelsen. Men de var ikke uoverkommelige — det blev tydeligt bevist af et stort antal nidkære og frygtløse forkyndere. Det skyldes i vid udstrækning deres beslutsomhed og flittige arbejde at der i de østlige regioner nu er syv menigheder og ni grupper med i alt cirka 400 forkyndere.

Siden 1994 har afdelingskontoret hvert år organiseret forkyndelseskampagner i denne vidtstrakte region. Midlertidige specialpionerer, udvalgt blandt de nidkære pionerer, forkynder i de selvstyrende regioners afsidesliggende byer og landsbyer i de fire måneder tørtiden varer. Disse hårdføre pionerer kæmper mod ekstrem varme, ufremkommeligt terræn, slanger, vilde dyr, forurenet vand og risikoen for at pådrage sig en smitsom sygdom. Deres mål er at aflægge et grundigt vidnesbyrd, lede bibelstudier med de interesserede og holde kristne møder, blandt andet mindehøjtiden. De resultater de opnår, hjælper afdelingskontoret til at afgøre hvorhen der skal sendes specialpionerer. Denne ordning har i årenes løb ført til oprettelsen af flere menigheder og grupper i byerne Waspán og San Carlos ved Coco-floden i de nordøstligste egne.