[Ramme på side 62]

’Nogle af os havde været lidt for hastige’

Da oktober 1914 nærmede sig, ventede nogle af bibelstudenterne at de ved hedningetidernes udløb ville modtage deres himmelske belønning som salvede kristne. Det fremgår af noget der skete ved et stævne som bibelstudenterne holdt den 27.-30. september 1914 i Saratoga Springs i New York. A. H. Macmillan, der var blevet døbt 14 år tidligere, holdt et foredrag onsdag den 30. september, hvori han blandt andet sagde: „Det er sandsynligvis det sidste offentlige møde, jeg taler ved, da vi jo alle snart kommer hjem [til himmelen] nu.“

To dage senere (fredag den 2. oktober) måtte Macmillan finde sig i nogle godmodige drillerier i Brooklyn, hvor stævnedeltagerne samledes. Fra sin plads ved bordenden sagde C. T. Russell: „Vi må foretage nogle ændringer i programmet for søndag [den 4. oktober]. Søndag klokken halv elleve vil broder Macmillan tale til os.“ Hvordan var reaktionen? Macmillan skrev senere: „De lo alle hjerteligt, da de huskede, hvad jeg havde sagt om onsdagen i Saratoga Springs — at det var ’sidste gang, jeg talte offentligt’!“

„Og så fik jeg jo travlt med at finde noget at sige,“ fortsatte Macmillan. „Jeg fandt den 74. salme, 9. vers: ’Vore tegn, dem ser vi ikke, profeter findes ej mere; hvor længe, ved ingen af os.’ Det var noget helt andet. I den tale prøvede jeg at vise vennerne, at nogle af os måske havde været lidt for hastige med at tro, at vi skulle til himmelen med det samme, og at det, vi nu havde at gøre, var at arbejde ivrigt i Herrens tjeneste, indtil han besluttede, hvornår nogle af hans godkendte tjenere skulle komme hjem til ham.“

„Hedningernes tider er endt, og deres kongers dage er forbi!“ udbrød broder Russell da han fredag morgen den 2. oktober 1914 trådte ind i spisesalen på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn. Spændingen var stor. De fleste af de tilstedeværende havde i årevis set frem til 1914. Hvad ville der ske når hedningetiderne udløb?

Den første verdenskrig rasede, og man troede dengang at krigen ville gå over i en tid med globalt anarki som ville resultere i at den eksisterende tingenes ordning blev bragt til ophør. Men der var også andre forventninger til 1914. Alexander H. Macmillan, der blev døbt i september 1900, mindedes senere: „En del af os [troede] for alvor . . . at vi ville komme i himmelen i løbet af den første uge af oktober.“a Ja, da Macmillan tænkte tilbage på den morgen Russell bekendtgjorde at hedningetiderne var forbi, indrømmede han: „Vi var meget opstemte, og jeg ville ikke være blevet overrasket, hvis signalet til at drage til himmelen var blevet givet på dette tidspunkt — men der skete naturligvis intet af den slags.“