Vi har også behov for kvælstof, der er en bestanddel af alle legemets protein- og DNA-molekyler. Hvorfra får vi dette grundstof, der er så vigtigt for livets opretholdelse? Kvælstof udgør cirka 78 procent af luften omkring os, men hverken planter eller dyr kan optage kvælstof direkte. Kvælstoffet i luften må derfor omdannes til andre former før det kan optages af planterne og senere udnyttes af mennesker og dyr. Hvordan foregår denne fiksering eller binding af kvælstof? På flere forskellige måder. En del kvælstof bindes for eksempel ved hjælp af lyn.a Andet bindes af bakterier der lever på knolde på rødderne af bælgfrugter, som for eksempel ærter, soyabønner og lucerne. Disse bakterier omdanner atmosfærisk kvælstof til stoffer som planterne kan bruge. Det betyder at når man spiser grøntsager, får man det kvælstof som kroppen må have for at kunne danne proteiner. Forbløffende nok findes der arter af bælgfrugter overalt, i tropiske regnskove, ørkener og endda tundraområder. Og hvis et område lægges øde af en brand, er bælgfrugterne som regel de første planter der vender tilbage.