Vi elskede børnene, der var fulde af spilopper og meget nysgerrige når de så os hvide fremmede. Da vi var på besøg på Niue, var der en lille dreng der aede Winstons behårede arm og sagde: “Jeg elsker dine fjer.” Han havde tydeligvis aldrig før set så behårede arme og vidste ikke rigtigt hvordan han skulle beskrive dem!

Det gjorde helt ondt i hjertet når vi så de forhold mange lokale måtte leve under. De havde de smukkeste omgivelser men meget begrænsede muligheder for lægehjælp og ikke ret meget drikkevand. Men det virkede ikke til at vennerne lod sig gå på af det. Det var det liv de var vant til. De var glade for at have deres familie omkring sig, et sted at samles med deres trosfæller og det privilegium at prise Jehova. Deres eksempel hjalp os til at fokusere på de vigtige ting og at leve enkelt og ukompliceret.