Den farligste af alle former for affald er radioaktivt affald, et biprodukt fra kernekraftværker. Tusinder af tons atomaffald opbevares på midlertidige lagre, og noget af det er blevet dumpet i havet. Trods mange års videnskabelig forskning har man endnu ikke fundet nogen løsning på hvordan man på en sikker måde oplagrer det permanent eller skaffer sig af med det, og der er heller ikke umiddelbart nogen løsning i udsigt. Ingen ved hvornår disse tidsindstillede økologiske bomber vil eksplodere. Problemet forsvinder ikke af sig selv; affaldet vil være radioaktivt i de kommende århundreder eller årtusinder, eller indtil Gud griber ind.

De skræmmende problemer med anbringelse af atomaffald er en påmindelse om at videnskaben ikke er almægtig. I 40 år har forskerne søgt efter sikre, permanente opbevaringssteder til højradioaktivt affald. Problemet er så vanskeligt at nogle lande, som for eksempel Italien og Argentina, har indset at de tidligst vil have en opbevaringsplads klar i år 2040. Tyskland, der giver udtryk for den største optimisme på dette område, håber at være klar med de sidste planer i år 2008.

Hvorfor er atomaffald så stort et problem? Geologen Konrad Krauskopf forklarer: „Ingen videnskabsmand eller ingeniør kan garantere at det radioaktive affald ikke en dag vil lække i farlige doser fra selv de bedste opbevaringssteder.“ Men trods tidlige advarsler om affaldsproblemet fortsatte regeringer og atomindustrien ubekymret deres fremfærd, i den tro at morgendagens teknologi ville frembringe en løsning. Løsningen er bare aldrig kommet.