Opfordringer til at afskaffe kernevåben

Ifølge en undersøgelse som Verdenssundhedsorganisationen foretog i 1983, ville en altomfattende kernevåbenkrig øjeblikkelig kræve en milliard ofre. Endnu en milliard ville senere dø på grund af trykbølgen, brandene og strålingen. Undersøgelser af nyere dato tegner et endnu mere dystert billede. Man forstår derfor at mange har hævet røsten for at få kernevåbnene fuldstændig afskaffet.

Der er dog nogle der ønsker dette af andre end rent humanitære årsager. Nogle fremfører at kernevåben blot har ringe eller ingen værdi som kampmidler. Deres frygtindgydende ødelæggelseskraft bevirker at kun den mest yderliggående provokation kan retfærdiggøre brugen af dem. Derfor blev de ikke taget i anvendelse af USA i Korea og Vietnam, af Storbritannien på Falklandsøerne eller af Sovjetunionen i Afghanistan. Som USA’s tidligere forsvarsminister Robert McNamara har sagt: „Kernevåben tjener overhovedet intet militært formål. De er aldeles nytteløse — bortset fra at de kan afskrække en modstander fra at anvende sine egne.“

Kernevåben gør heller ikke megen nytte som diplomatisk pressionsmiddel eller trumfkort over for andre nationer. Supermagterne er lige sårbare; og hvad angår de nationer der ikke har kernevåben, drister de sig hyppigt til at trodse supermagterne uden særlig frygt for gengældelse med kernevåben.

Endelig er der udgifterne. Ifølge en undersøgelse der er blevet offentliggjort i Bulletin of the Atomic Scientists producerede alene USA i perioden 1945 til 1985 cirka 60.000 kernevåbensprængladninger.a Hvad var prisen? Næsten 82 milliarder dollars (godt 530 milliarder kroner) — ikke så ubetydelig en sum for noget man håber aldrig at få brug for.