-
Atomkrig — Stadig en trussel?Vågn op! – 2004 | 8. marts
-
-
En rapport fra fredsfonden Carnegie Endowment for International Peace siger: „Afslutningen på den kolde krig skabte håb om at det langvarige atomvåbenkapløb og konflikten mellem USA og Rusland var ved at ophøre.“ Atomnedrustningen har resulteret i at hundredvis af atomvåben i de senere år er blevet demonteret. I 1991 underskrev Sovjetunionen og USA den såkaldte Treaty on Reduction and Limitation of Strategic Offensive Arms (en traktat vedrørende reduktion af strategiske våben). Traktaten forpligtede — for første gang i historien — de to atommagter til ikke blot at begrænse, men også at nedbringe antallet af de kampklare strategiske atomsprænghoveder til 6000 i hvert af de to lande. I slutningen af 2001 erklærede begge parter at de havde overholdt traktaten ved at skære ned på antallet af deres strategiske atomsprænghoveder som aftalt. Året efter underskrev de to lande desuden Moskvatraktaten af 2002, som forpligter begge parter til yderligere at reducere antallet af atomsprænghoveder til mellem 1700 og 2200 i løbet af de kommende ti år.
-
-
Atomkrig — Hvem udgør en trussel?Vågn op! – 2004 | 8. marts
-
-
En regulær nedrustning?
„Der opretholdes stadig et arsenal på mere end 31.000 atomvåben,“ oplyser Bulletin of the Atomic Scientists. Tidsskriftet fortsætter: „Femoghalvfems procent af disse våben findes i USA og Rusland, og over 16.000 er klar til at blive taget i brug.“ Her vil nogle måske bemærke en tilsyneladende uoverensstemmelse hvad angår antallet af eksisterende atomsprænghoveder. Havde de to atomsupermagter ikke erklæret at de begge havde reduceret antallet af deres sprænghoveder til 6000?
Hvad skyldes uoverensstemmelsen? En rapport fra Carnegie Endowment for International Peace siger: „De 6000 sprænghoveder udregnes på grundlag af specifikke regler som man er blevet enige om i forbindelse med START-aftalen [Strategic Arms Reduction Talks]. Begge nationer vil beholde tusinder af taktiske våben foruden andre våben i reserve.“ (Kursiveret af os). Ifølge Bulletin of the Atomic Scientists „vil mange, om ikke de fleste, af USA’s kampklare sprænghoveder som fjernes, blive oplagret (sammen med cirka 5000 sprænghoveder der allerede holdes i reserve) i stedet for at blive demonteret“.
Så ud over de tusinder af strategiske atomvåben som stadig holdes i aktiv reserve — og som kan affyres direkte fra ét kontinent til et andet — er der tusinder af andre atomsprænghoveder foruden taktiske atomvåben som er konstrueret til at ramme mål inden for en kortere rækkevidde. Der er ingen tvivl om at de to atomsupermagter stadig opretholder så store arsenaler af atomvåben at de kan udslette jordens befolkning adskillige gange! Disse store lagre af farlige våben kan indebære endnu en fare — affyring af atommissiler ved et uheld.
-