Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Guds Israel besegles
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • Hvor mange bliver beseglet?

      10. (a) Hvilke skriftsteder viser at der kun er et begrænset antal beseglede? (b) Hvor stort er det samlede antal beseglede, og hvordan opregnes de?

      10 Til dem der havde udsigt til at blive beseglet, sagde Jesus: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“ (Lukas 12:32) Andre skriftsteder, som for eksempel Åbenbaringen 6:11 og Romerbrevet 11:25, viser at denne lille hjord består af et forud fastsat, begrænset antal. Dette bekræftes af Johannes’ næste ord: „Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner: Af Judas stamme tolv tusind beseglede; af Rubens stamme tolv tusind; af Gads stamme tolv tusind; af Asers stamme tolv tusind; af Naftalis stamme tolv tusind; af Manasses stamme tolv tusind; af Simeons stamme tolv tusind; af Levis stamme tolv tusind; af Issakars stamme tolv tusind; af Zebulons stamme tolv tusind; af Josefs stamme tolv tusind; af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.“ — Åbenbaringen 7:4-8.

      11. (a) Hvorfor kan de tolv stammer der nævnes, ikke være stammerne i det bogstavelige, kødelige Israel? (b) Hvorfor nævnes disse tolv stammer i Åbenbaringen? (c) Hvorfor findes der ingen særlig kongestamme eller præstestamme i Guds Israel?

      11 Kunne dette ikke sigte til det bogstavelige, kødelige Israel? Nej, for denne liste i Åbenbaringen 7:4-8 afviger fra den sædvanlige fortegnelse over Israels stammer. (4 Mosebog 1:17, 47) Formålet med fortegnelsen her er tydeligvis ikke at opregne kødelige jøder efter deres stammetilhørsforhold, men at vise at det åndelige Israel er opbygget på tilsvarende måde. Det er en velafbalanceret organisation. Der skal være nøjagtig 144.000 medlemmer i denne nye nation — tolv stammer med hver 12.000 medlemmer. Ingen stamme i dette Guds Israel er udelukkende kongelig eller præstelig. Alle nationens medlemmer skal herske som konger, og de skal alle tjene som præster. — Galaterne 6:16; Åbenbaringen 20:4, 6.

  • Guds Israel besegles
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 14. Hvoraf fremgår det at Jehovas Vidner altid har holdt fast ved at de 144.000 er et bogstaveligt antal som udgør det åndelige Israel?

      14 Charles T. Russell anså de 144.000 for at være et bogstaveligt antal enkeltpersoner som udgjorde et åndeligt Israel. I bogen Den nye Skabning, bind VI af serien Studier i Skriften, udgivet på engelsk i 1904 og på dansk i 1917, skrev han: „Vi har al Grund til at antage, at dette bestemte Antal [på de udvalgte salvede] er de i Aabenbaringen (7:4; 14:1) nævnte 144.000, som er ’løskøbte fra Menneskene’.“ I Lys, bind 1, der blev udgivet på engelsk i 1930 og på dansk i 1931 af bibelstudenterne, hed det ligeledes: „De 144.000 Lemmer paa Kristi Legeme fremstilles altsaa her som de udvalgte og salvede eller beseglede.“ Jehovas Vidner har altid holdt fast ved at de 144.000 er et bogstaveligt antal salvede kristne som udgør det åndelige Israel.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del