VED SINAJ BJERG

(4 Mosebog 1:1–10:10)

Den første optælling af israelitterne finder sted mens folket endnu befinder sig ved foden af Sinaj Bjerg. Mændene fra tyveårsalderen og opefter, med undtagelse af levitterne, udgør i alt 603.550. Folketællingen foretages af militære grunde. Den samlede lejr, derunder kvinder, børn og levitter, tæller måske over tre millioner mennesker.

Efter folketællingen får israelitterne instruktioner om marchordenen, detaljer om levitternes pligter og om tjenesten ved teltboligen, bestemmelser om karantæne samt love angående sager om skinsyge og løfter aflagt af nasiræere. Kapitel 7 indeholder oplysninger om stammehøvdingers offergaver i forbindelse med indvielsen af alteret, og kapitel 9 omhandler fejringen af påsken. Forsamlingen får også instruktioner om hvordan de skal slå lejr og bryde op.

FRA STED TIL STED I ØRKENEN

(4 Mosebog 10:11–21:35)

Da skyen over teltboligen til sidst løfter sig, begynder israelitterne på en vandring som efter 38 år og en måned eller to vil bringe dem til Moabs ørkensletter. Du vil måske finde det nyttigt at følge deres rute på kortet på side 9 i brochuren „Det gode land“, udgivet af Jehovas Vidner.

I Parans Ørken, på vej til Kadesj, beklager folket sig mindst tre gange. Den første klage bliver der sat en stopper for da Jehova sender en ild som fortærer nogle blandt folket. Derefter giver israelitterne sig til at råbe om kød, og Jehova giver dem vagtler. Mirjam og Arons klage imod Moses resulterer i at Mirjam midlertidigt rammes af spedalskhed.

Mens folket ligger lejret ved Kadesj, sender Moses 12 mænd af sted for at udspejde det forjættede land. De vender tilbage 40 dage senere. Folket tror på den dårlige rapport som de ti af spejderne aflægger, og ønsker derfor at stene Moses og Aron og de trofaste spejdere Josua og Kaleb. Jehova har i sinde at slå folket med pest, men Moses går i forbøn for dem, og Gud erklærer at de vil komme til at vandre i ørkenen i 40 år — indtil de der blev mønstret, er døde.

Jehova giver nogle yderligere bestemmelser. Kora og andre gør oprør mod Moses og Aron, men disse oprørere bliver tilintetgjort af ild eller opslugt af jorden. Den følgende dag knurrer hele forsamlingen imod Moses og Aron. Følgen er at 14.700 dør i en plage som Jehova bringer over dem. Gud får Arons stav til at blomstre for at det kan være tydeligt for alle hvem han har udvalgt som ypperstepræst. Dernæst giver Jehova yderligere love angående levitternes pligter og renselsen af folket. Brugen af aske af en rød ko forudskildrer renselsen gennem Jesu offer. — Hebræerne 9:13, 14.

Israels sønner vender tilbage til Kadesj, hvor Mirjam dør. Forsamlingen begynder igen at beklage sig over Moses og Aron. Denne gang skyldes det mangel på vand. Fordi Moses og Aron undlader at hellige Jehovas navn da der mirakuløst bliver sørget for vand til folket, mister de muligheden for at komme ind i det forjættede land. Israel bryder op fra Kadesj, og Aron dør på bjerget Hor. Mens israelitterne drager uden om Edom, bliver de utålmodige og begynder at tale imod Gud og Moses. Jehova straffer dem ved at sende giftslanger. Endnu en gang går Moses i forbøn, og Gud befaler ham at lave en kobberslange og sætte den op på en stang så de der er blevet bidt, kan blive helbredt ved at se på den. Slangen forudskildrer Jesu Kristi pælfæstelse — til evig gavn for os. (Johannes 3:14, 15) Israel besejrer amoritterkongerne Sihon og Og, hvorefter de tager deres områder i besiddelse.

PÅ MOABS SLETTER

(4 Mosebog 22:1–36:13)

Moabitterne føler dyb rædsel da Israels sønner slår lejr på Moabs ørkensletter. Moabs kong Balak hyrer derfor Bileam til at forbande israelitterne. Men Jehova tvinger Bileam til at velsigne dem. Derefter bliver moabitiske og midjanitiske kvinder brugt til at lokke israelitiske mænd til at begå umoralitet og dyrke afguder. Det resulterer i at Jehova gør det af med 24.000 overtrædere. Plagen slutter først da Pinehas viser at han ikke tåler nogen rivaliseren med Jehova.

Af den anden folketælling fremgår det at alle de mænd der blev registreret ved den første folketælling, er døde, undtagen Josua og Kaleb. Josua bliver udnævnt til at være Moses’ efterfølger. Israelitterne får instruktioner om de forskellige ofre og vejledning om hvordan de kan aflægge løfter. Israels folk tager hævn over midjanitterne, og Ruben, Gad og Manasses halve stamme slår sig ned øst for Jordanfloden. Israel får instruktioner om hvordan de skal krydse Jordanfloden og tage landet i besiddelse. Landets grænser fastsættes i enkeltheder. Arvelodderne skal fordeles ved lodkastning. Levitterne får tildelt 48 byer, og 6 af disse skal tjene som tilflugtsbyer.

Guds ord er virkende

Vi må vise respekt for Jehova og for dem han har udnævnt til at varetage ansvarsopgaver blandt sit folk. Det er en sandhed som kraftigt understreges i Fjerde Mosebog. Og det er vigtigt at huske på hvis vi skal opretholde freden og enheden i menigheden i dag!

De begivenheder der berettes om i Fjerde Mosebog, viser hvor nemt det er for dem der forsømmer det åndelige, at gøre noget forkert, for eksempel ved at knurre, begå umoralitet eller dyrke afguder. Nogle af eksemplerne og belæringerne i denne bog kan bruges i indlæg om lokalt behov på tjenestemøderne i Jehovas Vidners menigheder. Ja, der er ingen tvivl om at „Guds ord er levende og virkende“ i vores liv. — Hebræerne 4:12.