Overvej hvad en pioner vi kunne kalde Louise, oplevede. Hun havde hørt at nogle havde sagt noget negativt om hendes tjeneste og hendes måde at bruge tiden på. Louise blev ked af det og talte med nogle modne brødre om situationen. Hun fortæller: “Ud fra Bibelen hjalp de mig til at få et mere afbalanceret syn på andres meninger og til at fokusere på den person der har størst betydning – Jehova.” Det var også opmuntrende for hende at tænke over Mattæus 6:1-4. (Læs). Versene mindede hende om at det vigtigste er at gøre Jehova glad. “Hvis nogen siger noget negativt om min indsats, skal det ikke stjæle min glæde,” siger hun videre, “for jeg ved at jeg gør mit bedste for at få Jehovas godkendelse.” Efter at være nået frem til den konklusion besluttede Louise at hun ikke ville lade sig gå på af de negative bemærkninger.

13. Hvordan reagerede en tilsynsmand på vrede ord, og hvad kan vi lære af hans eksempel?

¹³ Lad os se på et nutidigt eksempel. Da en ny tilsynsmand for en afdeling ved et stævne ringede til en bror for at høre om han ville hjælpe til i afdelingen, affærdigede broren ham med nogle bidende kommentarer og lagde på. Broren var bitter over noget der var sket mellem ham og den tidligere tilsynsmand. Den nye tilsynsmand tog ikke brorens reaktion ilde op, men det var heller ikke noget han bare kunne ignorere. Omkring en time senere ringede han igen til broren og nævnte at de jo ikke kendte hinanden, og spurgte om de kunne mødes for at løse problemet. Det gjorde de en uge senere i en rigssal. Efter at have bedt en bøn talte de sammen i en times tid, og broren fortalte hvad der var sket. Tilsynsmanden viste medfølelse og lyttede opmærksomt. Han drøftede et par relevante tanker fra Bibelen med broren, hvorefter de skiltes som gode venner. Det endte med at broren hjalp til ved stævnet, og i dag er han glad for at tilsynsmanden tacklede situationen på en rolig og venlig måde.