-
JapanJehovas Vidners Årbog 1998
-
-
Okinawa kom til at høre under det japanske afdelingskontor, og Lloyd Barry, der dengang var afdelingstilsynsmand i Tokyo, aflagde sit første besøg her i 1953. Han blev modtaget af fire brødre fra Filippinerne som var med til at genopbygge det der var blevet ødelagt under den anden verdenskrig, og de kørte ham straks til den amerikanske hærs militærfængsel, hvor tre soldater blev holdt fanget. Disse unge mænd havde taget standpunkt for Bibelen, men var temmelig taktløse. De gik til yderligheder. For eksempel holdt de alle andre vågne ved at synge Rigets sange højt til langt ud på natten. De blev hjulpet til at være mere ligevægtige. For øvrigt bemærkede fængselspræsten at Kristi rige efter hans mening lå tusind år ude i fremtiden. En af de unge mænd blev senere medlem af betelfamilien i Brooklyn, og de blev alle tre ansvarsbevidste tjenere i den kristne menighed. Under broder Barrys besøg blev der holdt et møde med over 100 øboere der samledes i et tøndehus.
-
-
JapanJehovas Vidners Årbog 1998
-
-
Inden længe var det muligt at arrangere et kredsstævne for cirka 12 lokale forkyndere. Programmet blev fremført på japansk af skiftevis Adrian Thompson og Lloyd Barry. Arbejdet havde hurtig fremgang, og antallet af forkyndere og pionerer steg eksplosivt.
-