Opskriften på salveolien blev givet i Jehovas lov til Moses. Det var en særlig blanding af udsøgte ingredienser — myrra, vellugtende kanelbark, vellugtende kalmus, kassia og olivenolie. (2Mo 30:22-25) Det var under dødsstraf forbudt at lave denne blanding til personlig, uautoriseret brug. (2Mo 30:31-33) Dermed understregedes den betydning og hellighed der var forbundet med en udnævnelse som var blevet bekræftet ved en salvelse med hellig olie.

Hellig salveolie og røgelse. Den første salve der omtales i Bibelen, er den hellige salveolie man brugte til at hellige tabernaklets redskaber og dets præsteskab med. (2Mo 30:25-30) Det var under dødsstraf forbudt at anvende denne særlige salveolie til personlig brug. Denne bestemmelse understregede den hellighed der var forbundet med tabernaklet og dem der tjente ved det. — 2Mo 30:31-33.

Jehova gav Moses opskriften på den hellige salveolie. Kun „de mest udsøgte vellugtende stoffer“ måtte anvendes, nemlig myrra, vellugtende kanelbark, vellugtende kalmus, kassia og den reneste olivenolie, alt sammen i nøje opgivne mængder. (2Mo 30:22-24) Endvidere gav Jehova ham opskriften på den hellige røgelse. Det var ikke blot et stof der ville ulme og afgive røg; det var et særligt, vellugtende røgelsespræparat. (2Mo 30:7; 40:27; 3Mo 16:12; 2Kr 2:4; 13:10, 11) Det blev fremstillet af specifikke mængder af staktedråber, onyks, vellugtende galbanum og ren virak, og Gud beskrev det videre som „en krydderblanding, som salveblanderen laver den, saltet, ren, hellig“. Noget af røgelsen blev stødt til et fint pulver og blev formentlig sigtet så man fik et ensartet produkt der var egnet til den særlige brug i helligdommen. Privat brug af den medførte dødsstraf. — 2Mo 30:34-38.

Til fremstillingen af både salveolien og den hellige røgelse blev der anvendt balsamolie. (2Mo 25:6; 35:8, 28) Duftstofferne til den hellige salveolie blev øjensynlig pulveriseret og derefter kogt i olien (jf. Job 41:31), hvorefter de fik lov til at bundfælde sig inden olien blev hældt fra og filtreret.

Salveolien og den vellugtende røgelse blev ikke fremstillet tilfældigt eller på slump, for Jehova sagde fra begyndelsen: „Enhver som har et víst hjerte, indgiver jeg hermed visdom i hjertet, så de kan lave . . . salveolien og den vellugtende røgelse til helligdommen.“ (2Mo 31:6-11; 35:10-15; 37:29; 39:33, 38) Derefter blev nogle af præsterne udpeget til at lave disse blandinger og til at føre tilsyn med beholdningerne af dem. (1Kr 9:30; 4Mo 4:16) Da israelitterne forlod den rene tilbedelse, kunne Jehova ikke længere finde behag i at man fremstillede og brugte disse særlige salveolier og røgelsesblandinger. — Es 1:13.