Under de første olympiske lege i 776 f.v.t. blev der ofret et hundrede okser til Zeus. Atleterne løb om kap for at nå først hen til en præst der stod i den modsatte ende af stadion med en fakkel i hånden. Vinderen fik det privilegium at tænde bålet på offeralteret med fakkelen. I alle de dage legene varede, brændte ilden på offeralteret til Zeus’ ære.

Den forbinder de lege der skal til at afholdes, med den religiøse udtryksform der er blevet helligholdt gennem århundrederne.“

De olympiske idealer

Oldtidens olympiske lege blev holdt for at fremme tilbedelsen af guderne. Oprindelig var de en religiøs fest til ære for Zeus, den øverste af Olympens guder. Disse lege blev holdt hvert fjerde år, lige fra 776 f.v.t. til 393 e.v.t.; i 394 skete det at den „kristne“ kejser Theodosius „ved dekret forbød ’hedenske sammenkomster’“.