2. På hvilken baggrund og med hvilket formål blev brevet til Filemon skrevet?

² Brevets formål træder klart frem: Under sit første fængselsophold i Rom (år 59-61) havde Paulus udstrakt frihed til at forkynde Guds rige. Blandt dem der lyttede til hans forkyndelse var Onesimus, en bortløben træl fra Paulus’ ven Filemons husstand. Følgen var at Onesimus blev kristen, og Paulus besluttede med Onesimus’ samtykke at sende ham tilbage til Filemon. Det var også på den tid at Paulus skrev brevene til menighederne i Efesus og Kolossæ. I begge disse breve gav han god vejledning til kristne trælle og herrer om hvordan de skulle opføre sig korrekt i dette forhold. (Ef. 6:5-9; Kol. 3:22–4:1) Herudover skrev Paulus imidlertid et brev til Filemon hvori han personligt fremsatte en indtrængende bøn til gavn for Onesimus. Det var et brev der var skrevet med hans egen hånd — noget der var usædvanligt for Paulus. (Filem. 19) Dette gav brevet et personligt præg som i høj grad bidrog til at give hans anmodning vægt.

Det ser ud til at disse tre breve, brevet til Filemon og brevene til menighederne i Efesus og Kolossæ, blev sendt med Tykikus og Onesimus. — Ef. 6:21, 22; Kol. 4:7-9.

5. (a) Hvilke hilsener og rosende bemærkninger indledes brevet med? (b) Hvad fortæller Paulus Filemon om hans træl Onesimus?

⁵ Onesimus sendes tilbage til sin herre „som mere end en træl“ (V. 1-25). Paulus sender hjertelige hilsener til Filemon, til Appia, „vor søster“, til Arkippus, „vor medsoldat“, og til menigheden i Filemons hus. Han roser Filemon (hvis navn betyder „kærlig“) for den kærlighed og tro han har til Herren Jesus og de hellige. Det Paulus har hørt om Filemons kærlighed har glædet og trøstet ham meget. Som en ældre mand og som fange udtrykker Paulus sig med stor frimodighed om sit „barn“ Onesimus, som han blev „fader“ til mens han var i lænker. Onesimus (hvis navn betyder „gavnlig“) havde tidligere været unyttig for Filemon, men nu er han blevet nyttig både for Filemon og Paulus. — V. 2, 10.

6. Hvilken behandling anbefaler Paulus at Onesimus får, og med hvilket taktfuldt ræsonnement?

⁶ Apostelen ville gerne beholde Onesimus som tjener i fængselet, men ikke uden Filemons samtykke. Derfor sender han ham tilbage, „ikke længere som en træl, men som mere end en træl, som en elsket broder“. Han beder om at Onesimus må blive venligt modtaget, på samme måde som Paulus selv ville være blevet modtaget. Paulus beder om at det må blive sat på hans regning hvis Onesimus har gjort Filemon uret, for som han skriver til Filemon: ’Du skylder mig endog dig selv.’ (V. 16, 19) Paulus håber snart at blive løsladt og at kunne besøge Filemon, og han slutter med hilsener.