• „Overvind til stadighed det onde med det gode“
    Vagttårnet – 2007 | 1. juli

    • „Vred og meget irriteret“

      5, 6. (a) Hvordan reagerede Nehemias’ fjender på byggearbejdet? (b) Hvorfor lod Nehemias sig ikke skræmme af sine modstandere?

      5 Nehemias tilskyndede modigt jøderne: „Lad os genopbygge Jerusalems mur.“ De svarede: „Lad os tage fat og bygge.“ Nehemias bemærker: „Således styrkede de deres hænder til det gode arbejde,“ men modstandere „gjorde . . . nar af os og så med ringeagt på os og sagde: ’Hvad er det for noget I laver? Er det kongen I gør oprør imod?’“ Nehemias lod sig ikke skræmme af modstandernes hånende bemærkninger og falske anklager. Han sagde til dem: „Det er himmelens Gud der vil lade det lykkes for os, og vi, hans tjenere, vil tage fat og bygge.“ (Nehemias 2:17-20) Nehemias var besluttet på at fortsætte med „det gode arbejde“.

      6 En af modstanderne, Sanballat, „blev vred og meget irriteret“, og han begyndte at komme med endnu flere verbale angreb. „Hvad er det de hensygnende jøder er ved at gøre?“ vrængede han. „Kan de bringe stenene til live af grusdyngerne?“ Tobija begyndte også at håne jøderne og sige: „En ræv [kan] bryde deres stenmur ned hvis den går derop.“ (Nehemias 4:1-3) Hvordan reagerede Nehemias?

      7. Hvordan reagerede Nehemias på sine modstanderes anklager?

      7 Nehemias ignorerede ganske enkelt spotten. Han fulgte Guds bud og søgte ikke at gøre gengæld. (3 Mosebog 19:18) I stedet lod han sagen hvile i Jehovas hånd og bad: „Hør, du vor Gud, for vi er blevet til foragt; men lad deres smædeord komme over deres eget hoved.“ (Nehemias 4:4) Nehemias stolede på Jehovas forsikring: „Hævnen er min, og gengældelsen.“ (5 Mosebog 32:35) Desuden ’byggede Nehemias og hans folk videre på muren’. De lod sig ikke distrahere. Faktisk blev „hele muren . . . føjet sammen op til sin halve højde, og folket var i deres hjerte opsat på at arbejde“. (Nehemias 4:6) Det var ikke lykkedes for fjenderne af den sande tilbedelse at standse byggearbejdet! Hvordan kan vi efterligne Nehemias?

      8. (a) Hvordan kan vi efterligne Nehemias når modstandere retter falske anklager mod os? (b) Fortæl en oplevelse du selv eller en anden har haft, der viser at det er klogt ikke at gøre gengæld.

      8 I dag bliver vi måske overøst med ondskabsfulde bemærkninger og beskyldninger fra modstandere i skolen, på arbejdet eller endda i hjemmet. Men som regel er det bedste man kan gøre når man udsættes for sådanne falske anklager, at følge den grundlæggende bibelske regel: „Der er . . . en tid til at tie.“ (Prædikeren 3:1, 7) Ligesom Nehemias vil vi derfor afholde os fra at svare igen med sårende ord. (Romerne 12:17) Vi vender os til Gud i bøn i tillid til hans løfte: „Jeg vil gengælde.“ (Romerne 12:19; 1 Peter 2:19, 20) På den måde tillader vi ikke vores modstandere at få os ud på et sidespor, væk fra det åndelige arbejde der skal udføres i dag — nemlig at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Hver gang vi deltager i forkyndelsen og nægter at lade os standse af modstand, viser vi at vi er lige så trofaste som Nehemias.

      ’Vi kommer og dræber jer’

      9. Hvordan modstod Nehemias’ fjender byggeprojektet, og hvordan reagerede Nehemias?

      9 Da modstanderne af den sande tilbedelse på Nehemias’ tid hørte at „udbedringen af Jerusalems mure skred fremad“, greb de til sværd for at „kæmpe mod Jerusalem“. Det så sort ud for jøderne. Mod nord var der samaritanerne, mod øst ammonitterne, mod syd araberne og mod vest asdoditterne. Jerusalem var omringet, og byggearbejderne så ud til at være havnet i en fælde! Hvad skulle de gøre? „Vi bad til vor Gud,“ siger Nehemias. Fjenderne sagde truende: „Vi . . . dræber dem og standser arbejdet.“ Nehemias reagerede ved at sætte byggearbejderne til at forsvare byen „med deres sværd, lanser og buer“. Set fra et menneskeligt synspunkt havde den lille flok jøder ikke en chance over for fjendens overlegne styrker, men Nehemias sagde indtrængende til dem: „Frygt ikke for dem. Husk på Jehova, den store og frygtindgydende.“ — Nehemias 4:7-9, 11, 13, 14.

      10. (a) Hvad forårsagede en pludselig vending i begivenhederne for Nehemias’ fjender? (b) Hvilke forholdsregler tog Nehemias?

      10 Nu tog begivenhederne pludselig en overraskende vending. Fjenderne afblæste angrebet. Hvorfor? „Den sande Gud havde forpurret deres planer,“ beretter Nehemias. Han var dog helt på det rene med at fjenderne stadig udgjorde en trussel. Derfor tilpassede han klogeligt byggefolkenes arbejdsmetode. Fra da af var de „med den ene hånd beskæftiget ved arbejdet, mens den anden holdt kastespyddet“. Nehemias posterede også en mand til at ’blæse i hornet’ og advare byggearbejderne hvis fjenden gik til angreb. Men først og fremmest forsikrede Nehemias folket: „Vor Gud vil kæmpe for os.“ (Nehemias 4:15-20) Opmuntrede af Nehemias’ ord og parate til at klare eventuelle angreb fortsatte byggefolkene med at arbejde. Hvad kan vi lære af denne beretning?

      11. Hvad sætter sande kristne i stand til at modstå det onde i lande hvor forkyndelsen er forbudt, og hvordan overvinder de det onde med det gode?

      11 Indimellem udsættes sande kristne for voldelig modstand. I nogle lande udgør ondskabsfulde modstandere af den sande tilbedelse faktisk en anselig hær af fjender. Set fra et menneskeligt synspunkt har vores trosfæller i sådanne lande ikke en chance. Men de har tillid til at ’Gud vil kæmpe for dem’. De der forfølges på grund af deres tro, har nemlig igen og igen erfaret at Jehova besvarer deres bønner og forpurrer mægtige fjenders planer. Selv i lande hvor forkyndelsen er forbudt, finder kristne en udvej for at blive ved med at forkynde den gode nyhed. Ligesom de der byggede i Jerusalem, tilpassede deres arbejdsmetode, sådan tilpasser Jehovas Vidner i dag også klogeligt deres forkyndermetoder når de udsættes for angreb. Selvfølgelig afholder de sig fra at gribe til bogstavelige våben. (2 Korinther 10:4) Ikke engang truslen om fysisk vold kan få dem til at holde op med at forkynde. (1 Peter 4:16) Nej, disse modige brødre og søstre ’overvinder til stadighed det onde med det gode’.

      ’Kom og lad os mødes’

      12, 13. (a) Hvilken strategi lagde Nehemias’ fjender? (b) Hvorfor afslog Nehemias indbydelsen til at mødes med sine fjender?

      12 Da det gik op for Nehemias’ fjender at deres direkte angreb var mislykkedes, gik de over til mere underfundige former for modstand. Faktisk forsøgte de sig med tre forskellige fremgangsmåder. Hvilke?

      13 Først prøvede fjenderne at narre Nehemias. De sagde til ham: „Kom og lad os sammen træffe aftale om at mødes i en af landsbyerne på Onos Slette.“ Ono lå mellem Jerusalem og Samaria. Fjenderne foreslog altså at Nehemias mødtes med dem på halvvejen så de kunne få bilagt uoverensstemmelserne. Nehemias kunne have tænkt: ’Det lyder fornuftigt. Det er da bedre at tale sammen end at kæmpe.’ Men Nehemias afslog tilbuddet. Han forklarede hvorfor: „De havde planlagt at volde mig ulykke.“ Han gennemskuede deres ondsindede planer og lod sig ikke narre. Fire gange sagde han til sine modstandere: „Jeg kan ikke tage derned. Hvorfor skulle arbejdet standse mens jeg tager fri fra det og kommer ned til jer?“ Fjendernes forsøg på at få Nehemias til at gå på kompromis slog fejl. Han koncentrerede sig helt og fuldt om byggearbejdet. — Nehemias 6:1-4.

      14. Hvordan reagerede Nehemias på sine modstanderes falske anklager?

      14 Det næste fjenderne tyede til, var at sprede falske rygter om Nehemias og beskylde ham for at ’planlægge at gøre oprør’ mod kong Artaxerxes. Endnu en gang lød deres opfordring: „Lad os rådslå sammen.“ Igen afslog Nehemias, for han vidste hvad fjenderne var ude på. Han forklarede: „De ville nemlig alle gøre os bange idet de sagde: ’De vil lade hænderne synke, så arbejdet ikke bliver gjort.’“ Men denne gang tog Nehemias til genmæle. Han sagde: „Der har ikke fundet sådanne ting sted som du siger, men det er i dit eget hjerte du opfinder dem.“ Desuden vendte Nehemias sig til Jehova for at få hjælp. Han bad: „Styrk nu mine hænder!“ Han stolede på at han med Jehovas hjælp ville kunne forhindre den onde sammensværgelse og fortsætte med byggeprojektet. — Nehemias 6:5-9.

      15. Hvad rådede en falsk profet Nehemias til at gøre, og hvorfor nægtede Nehemias at følge rådet?

      15 Som det tredje gjorde fjenderne brug af en forræder, israelitten Sjemaja, i et forsøg på at få Nehemias til at overtræde Guds lov. Sjemaja sagde til Nehemias: „Lad os træffe aftale om at mødes i den sande Guds hus, inde i templet, og lad os lukke templets døre; for de kommer for at dræbe dig.“ Sjemaja sagde at Nehemias var i fare for at blive dræbt, og at han kunne redde sit liv ved at skjule sig i templet. Men Nehemias var ikke præst. Han ville begå en synd hvis han gemte sig i Guds hus. Ville han bryde Guds lov i et forsøg på at redde sit liv? Nehemias svarede: „Hvordan kan en som jeg gå ind i templet og blive i live? Jeg går ikke derind!“ Hvorfor gik Nehemias ikke i den fælde der var blevet sat for ham? Fordi han vidste at skønt Sjemaja var en af hans israelitiske landsmænd, så var det „ikke Gud der havde sendt ham“. En sand profet ville aldrig råde ham til at bryde Guds lov. Heller ikke denne gang lod Nehemias sig overvinde af sine ondsindede fjender. Kort tid efter kunne han meddele: „Omsider blev muren fuldført den femogtyvende elul, på tooghalvtreds dage.“ — Nehemias 6:10-15; 4 Mosebog 1:51; 18:7.

      16. (a) Hvordan skal vi forholde os til falske venner, falske anklagere og falske brødre? (b) Hvordan viser du at du nægter at gå på kompromis om din tro i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen?

      16 Ligesom Nehemias kan vi komme til at stå over for modstandere i form af falske venner, falske anklagere og falske brødre. Nogle indbyder os måske til at mødes med dem på halvvejen, så at sige. Det kan være de forsøger at overbevise os om at vi sagtens kan nå verdslige mål samtidig med at vi tjener Jehova, hvis bare vi vil være lidt mindre nidkære. Men da Guds rige kommer først i vores liv, nægter vi at gå på kompromis. (Mattæus 6:33; Lukas 9:57-62) Modstandere fremsætter også falske anklager mod os. I nogle lande bliver vi beskyldt for at udgøre en trussel mod staten, på samme måde som Nehemias blev anklaget for at gøre oprør mod kongen. Nogle anklager er blevet gendrevet ved domstolene. Men uanset hvad udfaldet bliver af de enkelte sager, beder vi fortrøstningsfuldt Jehova om at lede begivenhederne i overensstemmelse med sin vilje. (Filipperne 1:7) Modstand kan også komme fra nogle der giver sig ud for at tjene Jehova. Ligesom en af jøderne prøvede at overtale Nehemias til at bryde Guds lov for at redde livet, sådan kan tidligere Jehovas Vidner der er blevet frafaldne, prøve at få os til at gå på kompromis på den ene eller den anden måde. Men vi afviser frafaldne, for vi ved at det der vil redde vores liv, ikke er at bryde Guds love, men at holde dem. (1 Johannes 4:1) Ja, med Jehovas hjælp kan vi overvinde enhver form for ondt.