Egenmægtige embedsmænd afsløres for offentligheden

Nogle steder anså forkynderne det for rigtigt at oplyse befolkningen om den måde de lokale myndighedspersoner optrådte på. Da domstolene i Quebec udsatte Jehovas vidner for en behandling der bragte mindelser om inkvisitionsdomstolene, sendte man et brev til alle medlemmer af provinsens lovgivende forsamling hvori kendsgerningerne blev fremlagt. Da de ikke reagerede, sendte Selskabet en kopi af brevet til 14.000 forretningsfolk i hele Quebec. Derefter lod man oplysningerne offentliggøre i aviserne.

I den østlige del af De Forenede Stater blev offentligheden informeret gennem radioudsendelser. På Betel i Brooklyn var flere af medarbejderne gode skuespillere som var dygtige til at imitere; de dannede det såkaldte „King’s Theater“. Når hovne og egenmægtige embedsmænd slæbte nogle af Jehovas vidner for retten, sørgede man for at alt hvad der blev sagt i retssalen blev stenograferet ned. Skuespillerne sad i retssalen og indprentede sig nøjagtig hvilken stemmeføring politifolkene, anklageren og dommeren havde. Så lod man „King’s Theater“ genopføre hele forløbet fra retssalen som radioteater, idet man først havde averteret udsendelsen vidt og bredt så man var sikker på at mange ville lytte. „Hørespillene“ var utrolig realistiske, og de hjalp offentligheden til at få at vide nøjagtig hvordan folk inden for retssystemet bar sig ad. Med et sådant projektørlys hvilende på sig blev nogle af disse embedsmænd efterhånden forsigtigere i deres behandling af sager med Jehovas vidner.

Forenede i handling trods nazistisk undertrykkelse

Da den tyske naziregering igangsatte en kampagne for at standse Jehovas Vidners virksomhed i Tyskland, gjorde man flere forsøg på at få de tyske myndigheder i tale. Men intet hjalp. Da man nåede sommeren 1933 var deres arbejde blevet forbudt i de fleste tyske stater. Den 25. juni 1933 vedtog Jehovas Vidner, ved et stævne i Berlin, derfor en erklæring om deres tjeneste og dens formål. Der blev sendt eksemplarer til alle højtstående embedsmænd, og desuden blev flere millioner uddelt til offentligheden. Alligevel nægtede domstolene i juli 1933 at behandle spørgsmålet om tilbagekaldelse af loven. Tidligt det følgende år skrev J. F. Rutherford et personligt brev til Adolf Hitler som blev overbragt ham af en personlig budbringer. Derefter gik hele det verdensomspændende brodersamfund i aktion.

Søndag den 7. oktober 1934 klokken ni om morgenen samledes hver eneste gruppe af Jehovas vidner i Tyskland. De bad en bøn om Jehovas ledelse og velsignelse. Derefter sendte hver gruppe et brev til de tyske regeringsembedsmænd hvori de erklærede at det var deres faste beslutning fortsat at tjene Jehova. Før de skiltes drøftede de Herren Jesu Kristi ord i Mattæus 10:16-24. Så gik de ud og aflagde et vidnesbyrd for deres naboer om Jehova og hans rige under Kristus.

Samme dag mødtes Jehovas vidner jorden over i deres menigheder. Efter at de havde bedt til Jehova sendte de et telegram med denne advarsel til Hitlers regering: „Deres mishandling af Jehovas vidner ryster ethvert ærligt menneske på jorden og vanærer Guds navn. Afhold Dem fra yderligere forfølgelse af Jehovas vidner; gør De ikke det, vil Gud tilintetgøre Dem og Deres nationalsocialistiske parti.“ Men det var ikke alt.

Gestapo forstærkede sine forsøg på at knuse Jehovas Vidners arbejde. Efter massearrestationer i 1936 mente man at det måske var lykkedes. Men den 12. december 1936 foretog omkring 3450 forkyndere som stadig var på fri fod et „lynangreb“; i hele landet uddelte de en resolution som tydeligt forklarede Jehovas hensigt og gentog Jehovas vidners beslutning om at adlyde Gud som deres hersker mere end mennesker. Modstanderne forstod ikke hvordan en sådan uddeling var mulig. Nogle få måneder senere, da Gestapo søgte at bagatellisere de anklager resolutionen rettede mod dem, udarbejdede Jehovas Vidner et åbent brev hvori de uden skånsel nævnte navnene på nazistiske betjente som havde mishandlet nogle af Jehovas vidner. I 1937 blev også dette brev uddelt vidt og bredt i Tyskland. De ondes handlinger blev på den måde blotlagt for alles øjne, og samtidig fik landets borgere mulighed for at overveje hvordan de selv ville stille sig til disse tjenere for den Allerhøjeste. — Jævnfør Mattæus 25:31-46.

Global omtale giver en vis lindring

Også i andre lande har myndighederne givet Jehovas vidner en hård medfart og forbudt deres møder og offentlige forkyndelse. I nogle tilfælde har myndighederne været årsag til at Jehovas vidner har mistet deres arbejde og til at deres børn er blevet udelukket fra skolerne. I mange lande har myndighederne benyttet fysisk vold. Og det til trods for at de samme lande har forfatninger som garanterer trosfriheden. For at komme forfulgte brødre til hjælp har Vagttårnsselskabet mange gange publiceret i hele verden hvad der er sket. Man har benyttet bladene Vagttårnet og Vågn op!, og ofte har den offentlige presse gengivet disse beretninger. Tusinder af breve fra hele verden med appeller til støtte for Jehovas vidner er derpå strømmet ind til de ansvarlige embedsmænd.

Under en sådan kampagne i 1937 fik guvernøren i Georgia i De Forenede Stater på to dage tilsendt cirka 7000 breve fra fire lande, samtidig med at borgmesteren i Lagrange, Georgia, også blev oversvømmet med tusinder af breve. Lignende kampagner blev gennemført til støtte for Jehovas vidner i Argentina i 1978 og 1979, Benin i 1976, Burundi i 1989, Cameroun i 1970, Den Dominikanske Republik i 1950 og 1957, Etiopien i 1957, Gabon i 1971, Grækenland i 1963 og 1966, Jordan i 1959, Malawi i 1968, 1972, 1975 og igen i 1976, Malaya i 1952, Moçambique i 1976, Portugal i 1964 og 1966, Singapore i 1972, Spanien i 1961 og 1962, og Swaziland i 1983.

Situationen i Grækenland er et nyere eksempel på hvordan Jehovas vidner i hele verden har hjulpet deres brødre som var undertrykt. På grund af den voldsomme forfølgelse af Jehovas vidner som det græsk-ortodokse præsteskab i landet stod bag, offentliggjorde bladene Vagttårnet og Vågn op! (med et samlet oplag på over 22 millioner) i 1986 hvad der foregik under denne forfølgelse. Jehovas vidner i andre lande blev opfordret til at støtte deres brødre ved at skrive til græske regeringsmedlemmer. Det gjorde de. Athen-dagbladet Vradyni rapporterede at justitsministeren fik en hel flod af breve — 200.000 fra over 200 lande og på 106 sprog.

Året efter blev en sag i forbindelse med Jehovas vidner behandlet i appelretten i Khania på Kreta; til stede var repræsentanter for Jehovas Vidner fra syv andre lande (England, De Forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan, Spanien og Tyskland) som parthavere i sagen og for at støtte deres kristne brødre. Da Grækenlands højesteret i 1988 i forbindelse med en anden sag med Jehovas vidner afsagde endnu en ugunstig kendelse, appellerede man til Den Europæiske Menneskerettighedskommission. Her fik 16 jurister fra næsten alle dele af Europa den 7. december 1990 forelagt en fortegnelse over 2000 arrestationer og flere hundrede retssager hvori Jehovas vidner i Grækenland var blevet dømt fordi de havde talt om Bibelen. (Der blev rent faktisk foretaget 19.147 sådanne arrestationer i Grækenland mellem 1938 og 1992.) Kommissionen afgjorde enstemmigt at dette spørgsmål skulle for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I nogle tilfælde har en sådan afsløring af menneskerettighedskrænkelser medført en vis lindring. Men uanset hvad jordiske dommere og herskere gør, vil Jehovas vidner blive ved med at adlyde Gud som deres øverste Hersker.

[Ramme på side 694]

Stærke ord til den nazistiske stat

Den 7. oktober 1934 sendte alle menigheder af Jehovas Vidner i Tyskland følgende brev til den tyske regering:

„TIL REGERINGENS EMBEDSMÆND:

Jehova Guds ord, i form af Den Hellige Bibel, er den øverste lov, og den er vor eneste rettesnor, fordi vi har indviet os til Gud og er sande og oprigtige disciple af Kristus Jesus.

I det forløbne år har De krænket Guds lov og vore rettigheder ved at forbyde os som Jehovas vidner at mødes for at studere Guds ord og tilbede og tjene ham. I sit ord befaler han at vi ikke må forsømme at samles. (Hebræerne 10:25) Jehova befaler os: ’I er mine vidner om at jeg er Gud. Gå ud og overbring folk mit budskab.’ (Esajas 43:10, 12; 6:9; Mattæus 24:14) Deres lov er i direkte konflikt med Guds lov; idet vi følger de trofaste apostles eksempel ’bør vi adlyde Gud mere end mennesker’, og det vil vi gøre. (Apostelgerninger 5:29) Vi skal derfor hermed underrette Dem om at vi for enhver pris vil adlyde Guds befalinger; vi vil komme sammen til studium af hans ord, og vi vil tilbede og tjene ham som han har befalet. Hvis Deres regering eller Deres embedsmænd øver vold imod os fordi vi adlyder Gud, vil vort blod komme over Dem, og De vil blive draget til ansvar af den almægtige Gud.

Vi er ikke interesserede i politiske anliggender, men fuldt viede til Guds rige under Kristus, hans konge. Vi vil ikke volde skade eller fortræd mod nogen. Det ville være os en fryd at bo i fred og gøre godt imod alle, som vi kunne få lejlighed til det, men eftersom Deres regering og dens embedsmænd fortsat forsøger at tvinge os til ikke at adlyde universets højeste lov, tvinges vi nu til at lade Dem vide at vi, ved hans nåde, vil adlyde Jehova Gud og sætte vor fulde lid til at han vil udfri os fra al undertrykkelse og alle undertrykkere.“