-
Kærlighed hjælper os til at udholde hadVagttårnet (studieudgave) – 2021 | Marts
-
-
1. Hvad kan vi forvente ifølge Matthæus 24:9?
JEHOVA skabte os til at elske andre og til at blive elsket af andre. Så hvis vi oplever at nogen hader os, gør det ondt, og vi bliver måske endda bange. En søster der hedder Georgina,b og som bor i et europæisk land, siger: “Da jeg var 14, begyndte min mor at hade mig fordi jeg gerne ville tjene Jehova. Jeg følte at hun slet ikke ville have mig, og jeg begyndte at tvivle meget på mig selv.”
-
-
Kærlighed hjælper os til at udholde hadVagttårnet (studieudgave) – 2021 | Marts
-
-
Vi kan opleve meget svære perioder, men Jehova vil hele tiden være ved vores side for at trøste os og styrke os (Se paragraf 8-10)
8-9. Hvad hjalp en ung søster til at udholde voldsom modstand?
8 Georgina, der blev citeret tidligere, var i stand til at udholde den voldsomme modstand hendes mor udsatte hende for. Hun fortæller: “Min mor og jeg begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Men da jeg efter et halvt års tid gerne ville begynde at komme til møderne, ændrede min mor fuldstændigt indstilling. Det viste sig at hun var i kontakt med frafaldne, og at hun brugte deres påstande når hun snakkede med mig. Hun sagde nogle ting der var meget sårende, hev mig i håret, tog kvælertag på mig og smed min litteratur ud. Efter at jeg var blevet 15, valgte jeg alligevel at blive døbt. Min mor prøvede at forhindre mig i at tjene Jehova ved at anbringe mig på et hjem for adfærdsvanskelige teenagere, og nogle af dem tog stoffer og var kriminelle. Noget af det der gjorde det særligt svært for mig, var at modstanden kom fra en der burde elske mig og tage sig af mig.”
9 Hvordan kunne Georgina klare det? Hun siger: “Den dag min mor for alvor vendte sig imod mig, var jeg lige blevet færdig med at læse hele Bibelen igennem. Jeg var nu fuldstændigt overbevist om at jeg havde fundet sandheden, og jeg følte mig meget nært knyttet til Jehova. Jeg bad meget til ham, og han besvarede mine bønner. Da jeg boede på institutionen, var der en søster der tit inviterede mig hjem til sig så vi kunne studere sammen. Og brødrene og søstrene i menigheden gjorde også alt hvad de kunne, for at styrke mig. De åbnede deres hjem for mig, og jeg blev en del af deres familie. Jeg så med egne øjne at Jehova er stærkere end vores modstandere, uanset hvem det drejer sig om.”
-