Deres loyalitet mod Jehova samt deres beslutsomhed hjælper dem til at holde ud. „Jeg tror at det var min beslutsomhed der gjorde udslaget,“ fortæller Yvonne, hvis mand har været soldat. „Jeg vidste at det måtte være muligt at finde en udvej trods min mands modstand.“ Og hun fandt faktisk en udvej.

En anden kristen kvinde, der er gift med en officer, fortæller hvordan hendes faste standpunkt også gør livet lettere for hendes mand. „Han kender både sin egen og min tidsplan, og det er noget militærfolk sætter pris på,“ forklarer hun. Det er dog ikke let for hende at fortsætte i tjenesten for Jehova.

Susan blev pludselig rykket op fra sin hjemegn for at bo på den luftbase som hendes mand var blevet forflyttet til. Hun var ny i troen, og hendes mand forsøgte at presse hende til at holde op med at deltage i den kristne forkyndelse. Hun fortæller: „Jeg tog med det samme til de lokale møder, hvor jeg kunne tale med andre søstre. Jeg kan uden at overdrive sige at det var dette samvær der holdt mig i gang.“

Undertiden kan ensomhed medføre depression. Når man har det sådan kan en god nyhed give én et velkomment løft. Glenys, en søster fra England der fulgte med sin mand da han blev sendt udenlands, fortæller: „Da jeg var virkelig langt nede fik jeg pludselig et brev fra en jeg havde kendt da jeg selv var i hæren for flere år siden. Hun skrev at hun for nylig var blevet døbt som et Jehovas vidne. Det gav mig den nødvendige opmuntring lige i rette øjeblik.“

For Jane, der rejste med sin mand til Kenya, blev de kristne møder en livline, selv om de foregik på sprog hun ikke forstod. „Jeg vidste at det var her Jehova ønskede at jeg skulle være,“ forklarer hun. „Jeg var sammen med mine brødre, og det virkede styrkende. De tog sig af mig, og jeg følte at vi var som en familie.“

Jane er blot én af de mange der har opdaget at de har åndelige slægtninge som de slet ikke anede eksisterede! — Markus 10:29, 30.

Da Diane begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner, var hendes mand, der var officer i luftvåbnet, meget imod det. Hvilken virkning havde det på deres ægteskab? „Det var som om der kom en isblok imellem os,“ fortæller Diane. „Vi havde haft et lykkeligt ægteskab. Pludselig levede vi blot i den samme husstand.“ Hvad gjorde hun? „Det der betød noget var min personlige overbevisning og beslutsomhed, samt den hjælp jeg modtog fra Jehova og hans ånd.“ Diane huskede det eksempel profeten Daniel satte.

I dag forlanger en ikketroende ægtemand måske at hans kone holder op med at overvære møderne i menigheden. Hvad skal hun gøre? Jane, der har været i den situation, fortæller: „Jeg gav aldrig efter for presset. Jeg måtte vise hvor meget møderne betød for mig.“ Jehova velsignede hendes beslutning om at blive ved med at overvære møderne.

„Min mand forsøgte at hindre mig i at tage til møde, men ikke særlig længe,“ fortæller Glenys. „Jeg tog af sted alligevel. Når jeg kom hjem skete det at han slog mig. Nogle gange blev jeg mødt med tavshed.“ Hun holdt ud ved at bede meget. To af menighedens ældste bad også regelmæssigt sammen med hende, hvilket var til stor opmuntring og hjalp hende til at fortsætte. — Jakob 5:13-15; 1 Peter 2:23.

Undertiden forsøger en mands overordnede at presse ham til at få hans hustru til at holde op med at forkynde den gode nyhed. Diane erfarede at hun måtte gøre sin holdning helt klar i dette spørgsmål. „Jeg var indstillet på at tage konsekvenserne af at jeg fortsatte med at forkynde,“ siger hun. Derved tog hun det samme standpunkt som apostlene. (Apostelgerninger 4:29, 31) Hun var dog forsigtig i sin forkyndelse. Hun fortæller: „Jeg plejede at arrangere en kaffeslabberas og tilbyde alle der kom en ’Sandhedsbog’.“ — Mattæus 10:16; 24:14.

Hvordan man underordner sig uden at gå på kompromis

Selv om kristne hustruer prøves på grund af spændinger i ægteskabet, ser de lyst på fremtiden og stoler på Jehova. Det hjælper dem til at bevare en ligevægtig indstilling. De giver deres mænd al den støtte de kan uden at gå på kompromis når det gælder deres tro. Derved følger de apostelen Peters inspirerede råd: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd.“ (1 Peter 3:1) Ifølge The Amplified New Testament lyder den apostolske vejledning således: „Underlæg jer som nogle der er underordnet dem og afhængige af dem, og tilpas jer dem.“ Læg mærke til hvordan Jane har fulgt dette råd. „Min mand gjorde det klart for mig at det jeg gerne ville foretage mig ikke måtte få indflydelse på hans karriere,“ forklarer hun. „Jeg forsøgte derfor at finde ud af hvordan jeg kunne hjælpe ham.“

Nogle kristne hustruer har indvilliget i at overvære officielle sammenkomster sammen med deres mand. Men de har altid været besluttede på aldrig at gå på kompromis med hensyn til deres tro. Jane sørgede for at få talt sagen igennem med sin mand. Hun forklarede ham venligt at hun var villig til at gå med, men ikke ønskede at hendes tilstedeværelse skulle sætte ham i forlegenhed. „Jeg vidste at man fra tid til anden forventede at alle tilstedeværende rejste sig for at udbringe en skål. Men jeg havde lært at det kun er passende at sværge Jehova troskab, og at der ligger meget mere i det at udbringe en skål end blot at vise respekt. Min mand indså hvor pinligt det kunne blive og sagde derfor blot: ’Du skal ikke tage med!’ Og det rettede jeg mig efter.“

Glenys, derimod, har ledsaget sin mand ved sådanne lejligheder. Hun har så holdt øje med officererne ved hovedbordet, og når hun har set at de ville til at skåle, er hun diskret gået på toilettet. Ja, disse kvinder tilpassede sig, men gik aldrig på kompromis.

’Vundet uden ord’

„Hvis jeg bliver en bedre hustru vil min mand se at sandheden forandrer mig,“ tænkte Yvonne. Hun læste derfor igen og igen det kapitel i ’Familiebogen’ der hedder: „En hustru der elskes højt.“a „Jeg lagde især mærke til stoffet under overskriften ’De grædende, de evigt plagende’. Men jeg opdagede at jo mere jeg forsøgte at tale med min mand, jo værre blev det.“ Til sidst lykkedes det hende dog at hjælpe sin mand til at tjene Jehova. Hvordan? Ved at anvende princippet i Første Petersbrev 3:1, hvor der siges at en ægtemand „kan vindes uden ord“.

Den måde kristne kvinder tager sig af deres familie på, er i høj grad medvirkende til at anbefale kristendommen for andre. „Jeg forsøgte at gøre sandheden så tiltalende som muligt,“ fortæller Diane. „Når jeg tog til møde følte min mand sig meget alene, så jeg sørgede for at formane børnene om at de skulle opføre sig særlig pænt når vi kom hjem. Jeg forsøgte også at vise ham særlig opmærksomhed når vi kom tilbage.“ Hendes mands holdning ændrede sig gradvis, efterhånden som han reagerede positivt på sin families venlige omsorg.

Ens medtjenere for Jehova kan også hjælpe. Jane fortæller at hendes mand var glad for at være sammen med de missionærer han mødte i Kenya. „De gjorde sig til venner med ham og snakkede med ham om fodbold, og de var meget gæstfri. Vi blev flere gange inviteret til spisning på forskellige missionærhjem.“ Hendes mand fortalte senere: „Jeg begyndte at betragte Janes tro under en helt anden synsvinkel. Hendes venner var meget intelligente mennesker der kunne tale med om mange ting.“ Dianes mand fik også en anden holdning til sandheden. Da hans bil ikke ville køre, kom et ungt Jehovas vidne ham til hjælp. „Det gjorde et stort indtryk på mig,“ fortæller han.

Nu er det selvfølgelig ikke alle ægtefæller der bliver vundet for sandheden. Men Jehova hjælper de trofaste til at holde ud. (1 Korinther 10:13) Glenys giver følgende opmuntring til dem der er i samme situation som hun: „Begynd aldrig nogen sinde at tvivle på at Jehova er den der har indstiftet ægteskabet og at det er hans vilje at ægtepar skal blive sammen. Uanset hvad manden gør eller hvilken modstand du måtte møde fra dine omgivelser, vil Jehova aldrig tillade at du vakler.“ Selv om Glenys’ mand endnu ikke tilbeder Jehova, er hans holdning til hende og til sandheden mildnet.