Fedme — Hvad er løsningen?

VÅGN OP! har interviewet Diane, som er diætist, og Ellen, der er sygeplejerske. De har begge specialiseret sig i at arbejde med overvægtige og svært overvægtige patienter. Diane og Ellen var enige om at visse diæter som lægger hovedvægten på at eliminere indtagelsen af kulhydrater og øge mængden af animalsk protein, kan føre til vægttab. Men de sagde også at sådanne diæter på længere sigt kan have uheldige virkninger.a „Maintaining a Healthy Weight“ (Bevar en sund vægt), en lægevidenskabelig kilde, siger: „Kulhydratfattige diæter kan være farlige, især hvis de følges uden lægetilsyn. Ved disse diæter tilstræber man at opnå et hurtigt vægttab ved at fremkalde en høj, men uheldig koncentration af ketonstoffer (et produkt der dannes ved fedtforbrænding) i blodet.“ Hvis man overvejer at gå på en sådan kulhydratfattig diæt, bør man konsultere sin læge først.

Hvis man ønsker at tabe sig, er der imidlertid ingen grund til at fortvivle. „Det er ikke umuligt at holde sin vægt under kontrol, og det indebærer ikke nødvendigvis at man må lide afsavn eller leve af en kedelig, ensartet kost,“ siger dr. Walter C. Willett. „Ved hjælp af en bevidst indsats og opfindsomhed kan de fleste — hvis de følger en behagelig, men fornuftig diæt og dyrker motion næsten hver dag — holde vægten nede på længere sigt. Et længere og sundere liv er helt bestemt anstrengelserne værd.“ b — Kursiveret af os.

Hvor vigtigt er det at få motion?

Dr. Willett siger: „Bortset fra at afholde sig fra tobaksrygning er motion den vigtigste enkeltfaktor når det gælder om at få eller bevare et godt helbred og undgå kroniske sygdomme.“ Hvor tit skal man motionere? Hvilken gavn har man af fysisk aktivitet?

Nogle eksperter tilråder daglig motion, selvom det kun drejer sig om 30 minutter. Men det hævdes også at man ved blot at motionere tre gange om ugen kan undgå alvorlige helbredsproblemer i fremtiden. Ved motion forbrænder man kalorier, og for en som prøver at tabe sig, er det vigtigste spørgsmål: ’Bruger jeg hver dag flere kalorier end jeg indtager?’ Hvis det modsatte er tilfældet, vil du helt sikkert tage på. Af den grund bør du gå eller cykle frem for at køre i bil. Tag trappen i stedet for elevatoren. Dyrk motion! Brænd kalorier af!

Dr. Willett forklarer: „For mange er det at gå et fortrinligt alternativ til andre former for fysisk aktivitet. Det kræver ikke særligt udstyr, det kan foregå hvor som helst og når som helst, og det er almindeligvis helt ufarligt.“ Dette råd gælder naturligvis rask gang, ikke blot en afslappet slentretur. Dr. Willett anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvis det er muligt.

Er kirurgi løsningen?

I et forsøg på at opnå et vægttab og forebygge fremtidig vægtøgning har nogle meget svært overvægtige patienter fulgt det råd de har fået af fedme-specialister (læger med fedmebehandling som speciale) der anbefaler forskellige kirurgiske indgreb. Hvem bør man tilbyde sådanne kirurgiske behandlinger? Forfatterne til bogen Mayo Clinic on Healthy Weight kommer med følgende forslag: „Din læge vil måske foreslå operation hvis du er ekstremt overvægtig, det vil sige har et BMI på over 40.“ (Se oversigten på side 5). Mayo Clinic Health Letter siger: „Kirurgisk behandling af fedme anbefales almindeligvis kun patienter som har et BMI på over 40, er mellem 18 og 65 år og for hvem fedme udgør en alvorlig helbredsrisiko.“ — Kursiveret af os.

Blandt de kirurgiske behandlingsmuligheder kan nævnes forskellige typer af gastroplastik, gastrisk bypass og jejunoileal bypass, en bypass-operation hvor en del af tyndtarmen udelukkes eller ’springes over’. Ved den operation der kaldes gastrisk bypass, sammenklipser man mavens for- og bagvæg i hele dens bredde så den del af mavesækken der er tilbage (den øverste del), kun kan indeholde meget lidt mad. Derefter skærer man tyndtarmen over og forbinder den med denne øverste del. På den måde ledes føden uden om det meste af mavesækken, og den kommer ikke i kontakt med tolvfingertarmen.

Hvordan er det gået nogle af dem som har opnået et betydeligt vægttab? Har det været anstrengelserne værd?

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 7]

Forslag til en sund kostpyramide

Søde sager Forskellige former for slik (sjældent; højest 75 kalorier om dagen)

Fedt Olivenolie, nødder, rapsfrøolie, avocado (3-5 portioner om dagen; én portion svarer til 1 teskefuld olie eller 2 spiseskefulde nødder)

Protein og mejeriprodukter Bønner, fisk, magert kød, æg, fedtfattige mejeriprodukter, ost (3-7 portioner om dagen; én portion svarer til 90 gram tilberedt kød eller fisk)

Kulhydrater Især fuldkornsprodukter — pasta, brød, ris, morgenmadsprodukter (4-8 portioner om dagen; én portion svarer til 1 skive brød)

Frugt og grøntsager Et bredt udvalg fra begge kategorier (ubegrænset; minimum 3 fra hver kategori)

Vågn op! anbefaler ikke nogen bestemt diæt eller metode til at holde vægten under kontrol. Det informerer blot sine læsere om nogle af de muligheder der er til rådighed. Den enkelte bør konsultere sin læge før et motionsprogram eller en diæt påbegyndes.

[Kildeangivelse]

Baseret på forslag fra Mayo Clinic

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Forslag som nogle har fulgt for at tabe sig:

1 Vær opmærksom på kalorieindholdet i det du spiser og drikker. Bemærk: Drikke, især sødet saft, kan indeholde mange kalorier, og det gør alkoholiske drikke også. Pas på de stærkt opreklamerede sodavand. Se kalorieindholdet på varedeklarationen — måske bliver du chokeret!

2 Undgå fristelser. Hvis du har franske kartofler, chokolade eller småkager i huset, vil du sikkert spise det på et eller andet tidspunkt. Erstat den slags med kaloriefattige mellemmåltider, som for eksempel æbler, gulerødder eller fuldkornskiks.

3 Spis et mellemmåltid eller en forret før du spiser et hovedmåltid. Det stiller den værste sult og gør måske at du spiser mindre.

4 Spis ikke alt hvad der serveres for dig. Vær selektiv. Undgå det der indeholder for mange kalorier.

5 Spis langsomt. Hvorfor skulle du skynde dig? Nyd dit måltid ved at lægge mærke til farverne, smagen og sammensætningen. Lyt til kroppens signaler når de fortæller dig at du er mæt og ikke behøver mere.

6 Hold op med at spise FØR du føler dig mæt.

7 I nogle lande serveres der meget store portioner på restauranterne. Lad halvdelen af hovedretten stå, eller del den med en anden.

8 Et måltid behøver ikke nødvendigvis at blive afsluttet med en dessert. Spis frugt eller noget andet kaloriefattigt i stedet.

9 Det er i fødevareproducenternes interesse at du spiser meget. Det handler om profit, og de prøver at udnytte dine svagheder. Lad dig ikke narre af deres smarte reklamer og flotte billeder. Du kan sige nej.

[Kildeangivelse]

Liste baseret på bogen Eat, Drink, and Be Healthy af dr. Walter C. Willett

Kampen mod fedme — Er det anstrengelserne værd?

VÅGN OP! har interviewet adskillige som har kæmpet med fedme. Har de opnået et tilfredsstillende resultat? Hvilke råd kan de give andre ofre for fedmeepidemien?

◼ Lad os lytte til Mike. Han er 46 år og 183 centimeter høj og vejer i dag 130 kilo. Det højeste Mike har vejet, er 157 kilo.

Mike: „Selv som ung var jeg overvægtig. Det ligger til familien — min bror og mine søstre er alle sammen overvægtige. Vi havde for skik aldrig at levne noget på tallerkenen, selv hvis den var overfyldt. Det der fik mig til at ændre mine spisevaner, var at min læge fortalte mig at der var stor risiko for at jeg ville få diabetes. Tanken om at skulle tage insulin resten af mit liv skræmte mig. Mit kolesteroltal var også alt for højt, og jeg var nødt til at tage medicin.

Jeg havde et stillesiddende arbejde, og det har jeg stadig. For at kompensere for det følger jeg et fast motionsprogram, som indbefatter løb på et løbebånd i en halv time mindst tre gange om ugen. Det næste skridt var at jeg begyndte at skrive ned hvad jeg spiste hver dag. Bevidstheden om at min diætist ville kontrollere min liste hver uge, lagde en bremse på mig. Jeg tænkte: ’Hvis du lader være med at spise det her, slipper du for at skrive det ned!’

Jeg har tabt 28 kilo på 15 måneder, men jeg skal tabe mig endnu mere. Jeg vil gerne ned på 100 kilo. Af den grund er jeg holdt op med at spise snacks, franske kartofler og fede retter. Jeg har i de seneste måneder spist mere salat og flere grøntsager end jeg nogen sinde har gjort!

Noget andet som har motiveret mig til at gøre noget ved min vægt, er at jeg som lastbilchauffør skal til lægeundersøgelse hvert år for at få fornyet mit kørekort. Jeg var faktisk i fare for at miste det på grund af risikoen for at få diabetes. Sådan er det ikke mere. Jeg behøver ikke længere at tage medicin for at holde mit kolesteroltal under kontrol. Mit blodtryk er faldet, og jeg tager mindre medicin for det. Jeg har fået mere energi, og selv de alvorlige rygproblemer jeg har haft, er blevet mindre. Jeg er også langsomt ved at komme ud af kategorien ’svært overvægtig’!“

Vågn op!: „Kan ægtefællen være en hjælp for den der ønsker at tabe sig?“

Mike: „Når man som overvægtig kæmper for at tabe sig, har man brug for støtte. Førhen følte min kone at hun viste mig kærlighed ved at give mig rigeligt at spise. Men nu hjælper hun mig til ikke at tage for store portioner på tallerkenen. Jeg må hele tiden være på vagt, ellers vil jeg meget hurtigt begynde at tage på igen.“

◼ Vågn op! interviewede også en anden mand ved navn Mike, som kommer fra Kansas i USA. Han er 43 år og 173 centimeter høj. Vi spurgte Mike hvor høj en vægt han havde været oppe på og om årsagerne til hans vægtproblem.

Mike: „Jeg toppede omkring de 135 kilo. Jeg var altid træt og havde ikke energi til noget som helst. Jeg kunne ikke sove på grund af vejrtrækningsproblemer. Så jeg gik til læge, og han fandt ud af at en af årsagerne til mit vægtproblem var obstruktiv søvnapnø-syndrom.a Han sagde også at mit blodtryk var for højt.“

Vågn op!: „Hvad var løsningen på dine problemer?“

Mike: „Lægen ordinerede brugen af et apparat som skaber et vedvarende overtryk i luftvejene mens jeg sover. Det forhindrer at de øvre luftveje bliver blokeret, og så kan jeg trække vejret normalt. Det førte til at jeg blev mere aktiv om dagen og begyndte at tabe mig. Jeg gik også i gang med at løbe på et løbebånd tre gange om ugen. Desuden påbegyndte jeg en diæt, hvilket betød at jeg holdt kontrol med hvad jeg spiste, og nøjedes med én portion. Jeg har nu tabt 20 kilo på lidt over et år, men jeg skal tabe 20 kilo mere. Det er en langsom proces, men det skal nok lykkes mig.“

Vågn op!: „Er der andre ting der har motiveret dig til at tabe dig?“

Mike: „Det er ikke rart at måtte høre på spydige og uvenlige bemærkninger om ens udseende. Ofte tror folk bare at man er doven. De ved ikke at der kan være mange årsager til at man er svært overvægtig. I mit tilfælde tror jeg at problemet delvis skyldes arvelige faktorer. De fleste i min familie har et vægtproblem.

Men jeg har erkendt at hvis jeg skal tabe mig, er jeg nødt til fortsat at holde mig aktiv og nøje overholde min diæt.“

◼ Vågn op! talte også med Wayne som kommer fra Oregon og er 38 år. Da Wayne var 31, vejede han 112 kilo.

Wayne fortæller: „Jeg havde et stillesiddende arbejde og fik ingen motion. Da jeg gik til læge, blev jeg chokeret. Jeg fik at vide at jeg havde for højt blodtryk, og at der var risiko for at jeg ville få problemer med hjertet. Lægen sendte mig til en diætist som satte mig på en streng kur med motion og nøje afmålte madportioner. Hver dag stod jeg tidligt op for at motionere, og på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen gik jeg fem kilometer i ét stræk. Jeg måtte fuldstændig ændre tankegang i forbindelse med mine spise- og drikkevaner. Jeg holdt helt op med at spise junkfood og skar ned på brød og sodavand. I stedet spiste jeg mere frugt og flere grøntsager. Nu er jeg nede på 80 kilo!“

Vågn op!: „Hvordan synes du det har gavnet dig?“

Wayne: „Jeg føler mig sundere og har fået mod på livet igen. Før var det som om mit liv var gået i stå, som om jeg stod i stampe. En anden fordel er at jeg ikke længere behøver at tage medicin mod for højt blodtryk. Og nu kan jeg se andre i øjnene, da jeg ikke længere er bange for at folk skal komme med indirekte hentydninger til min vægt.“

◼ Charles (navnet er ændret) er 196 centimeter høj. På et tidspunkt vejede han 168 kilo.

Charles: „Jeg havde alvorlige helbredsproblemer, og de blev værre og værre. Jeg kunne ikke gå op ad trapper og havde ikke energi nok til at udføre mit arbejde tilfredsstillende. Jeg har et stillesiddende, ansvarsfuldt job inden for forskning. Jeg vidste at jeg måtte gøre noget ved min vægt, især efter at jeg havde besøgt min læge. Han advarede mig om at der var fare for at jeg ville få et slagtilfælde. Jeg har set hvad et slagtilfælde kan gøre ved et menneske, og det fik mig til at skride til handling. Min læge satte mig i gang med et motionsprogram hvor jeg skulle bruge et løbebånd, og desuden skulle jeg følge en streng diæt. Nu er der næsten gået et år, og jeg er nede på 136 kilo, men jeg ved godt at jeg skal tabe mig endnu mere. De gavnlige virkninger jeg allerede har opnået ved at tabe mig, har overbevist mig om at det er alle ofrene og anstrengelserne værd. Nu kan jeg gå op ad trapper, og jeg har mere energi.“

◼ Marta, som oprindelig er fra El Salvador, nåede op på en vægt på 83 kilo. Med en højde på 165 centimeter betød det at hun måtte betegnes som svært overvægtig.

Marta: „Jeg gik til lægen, og han rådede mig kraftigt til at tabe mig. Jeg havde respekt for hans professionelle vurdering. Han sendte mig til en ernæringsfysiolog som kunne vejlede mig. Hun forklarede i detaljer det program jeg skulle følge, og viste mig hvordan jeg kunne skære ned på portionerne og holde kontrol med hvad jeg spiste. I begyndelsen skulle jeg komme hos hende hver uge og senere hen en gang om måneden så hun kunne se hvordan det gik. Både lægen og ernæringsfysiologen roste mig for de gode fremskridt jeg gjorde. Med tiden tabte jeg 12 kilo, og nu holder jeg min vægt som ligger omkring 68 kilo.“

Vågn op!: „Hvad med motion og medicin?“

Marta: „Jeg havde ingen problemer med mit kolesteroltal, og jeg havde ikke brug for medicin. Jeg begyndte dog at gå mere rask til hver gang jeg skulle et ærinde.“

Vågn op!: „Hvad gjorde du når du besøgte dine venner, og de nødte dig til at spise mere end det du normalt gør?“

Marta: „Så fortalte jeg dem bare at min læge havde sagt at jeg skulle følge en diæt for mit helbreds skyld. Så holdt de som regel op med at presse mig.“