Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvorfor bekymre sig om helbredet?
    Vågn op! – 2010 | Juni
    • Spis rigtigt, og se bedre ud!

      Bibelen anbefaler at man sætter nogle rimelige grænser: „Prop dig ikke med mad,“ siger Ordsprogene 23:20. (Contemporary English Version) Det er ikke altid let at følge det råd.

      ● „Som så mange teenagere er jeg altid sulten. Mine forældre har sammenlignet min mave med et bundløst hul.“ — Andrew, 15 år.

      ● „Nogle fødevarer virker ikke så slemme, for jeg kan ikke se hvordan de skader mig nu.“ — Danielle, 19 år.

      Har du brug for at vise mere selvbeherskelse når du spiser? Her er noget andre unge siger har hjulpet dem.

      Lyt til din mave. „Før plejede jeg at tælle kalorier,“ siger 19-årige Julia, „men nu holder jeg bare op med at spise når jeg er mæt.“

      Undgå usund mad. „På kun en måned tabte jeg 5 kilo ved at holde mig fra sodavand!“ siger Peter på 21.

      Få styr på dårlige spisevaner. „Jeg prøver at nøjes med én portion,“ siger 19-årige Erin.

      Hvordan det lykkes: Spring ikke et måltid over! Hvis du gør, bliver du alt for sulten og er tilbøjelig til at spise for meget.

  • Hvorfor bekymre sig om helbredet?
    Vågn op! – 2010 | Juni
    • [Ramme på side 14]

      „JEG ÆNDREDE LIVSSTIL“

      „Da jeg var seks år, var jeg lidt buttet. Jeg spiste lidt slik en gang imellem, men det udviklede sig efterhånden til at jeg småspiste hele tiden. Jeg foretog mig aldrig noget aktivt — det havde jeg ikke lyst til. Før jeg så mig om, var jeg en overvægtig teenager, noget som aldrig havde været mit ønske. Jeg var ulykkelig over mit udseende, og indvendig havde jeg det elendigt! En gang imellem gik jeg på en eller anden slankekur, men jeg tog altid på igen. Så da jeg var 15, sagde jeg til mig selv at nu var det nok. Jeg ville tabe mig på den rigtige måde — og følge den samme fremgangsmåde resten af livet. Jeg købte en bog der handlede om grundlæggende principper for ernæring og motion. Det jeg læste, førte jeg ud i livet. Jeg var besluttet på at selvom jeg „plumpede i“ eller blev modløs, ville jeg ikke give op. Og tænk! Det virkede! I løbet af et år tabte jeg 30 kilo. Jeg holdt vægten i to år. Jeg troede aldrig at det ville lykkes. Grunden til at det lykkedes, skyldtes at jeg ikke bare gik på slankekur, men ændrede livsstil. Så snart jeg havde indset at det ville berøre ethvert aspekt af min tilværelse, var jeg parat og villig til at gøre de nødvendige forandringer.“ — Catherine, 18 år.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del