OKSE, TYR

Hovedordet for „okse“ på hebraisk er sjōr (1Mo 32:5; 2Mo 21:28), mens „tyr“ er oversat fra ordet par. (2Mo 29:10) En „ung tyr“ er oversat fra par bæn-baqarʹ, ordret „en tyr, en søn af hornkvæget“. (2Mo 29:1, fdn.) Ordet for „vildokse“ er re’emʹ. (4Mo 23:22) Det aramaiske ord for både „tyr“ og „okse“ er tōr. (Ezr 6:17; Da 5:21) På græsk har vi ordene bous, „okse“ (1Kor 9:9), tauʹros, „tyr“ (Mt 22:4), og moʹschos, „fedekalv“ (Lu 15:23), „tyrekalv“ (He 9:12) og „ung tyr“ (Åb 4:7). — Se også HORNKVÆG.

Det hebraiske ord sjōr bruges som fællesbetegnelse for dyr af okseslægten. En okse blev brugt til at pløje og tærske med, som trækdyr og offerdyr og til at slagte til føde. (5Mo 22:10; 25:4; 2Sa 6:6; 3Mo 4:10; 5Mo 14:4) Der kan ikke være tale om et kastreret handyr, sådan som ordet „okse“ er blevet brugt på dansk, for det var ikke tilladt israelitterne at bruge lemlæstede dyr som offerdyr. — 3Mo 22:23, 24; 5Mo 17:1; jf. 1Kg 19:21.

En okse blev brugt til at pløje og tærske med, som trækdyr og offerdyr og til at slagte til føde. (5Mo 22:10; 25:4; 2Sa 6:6; 3Mo 4:10; 5Mo 14:4) Der kan ikke være tale om et kastreret handyr, sådan som ordet „okse“ er blevet brugt på dansk, for det var ikke tilladt israelitterne at bruge lemlæstede dyr som offerdyr. — 3Mo 22:23, 24; 5Mo 17:1; jf. 1Kg 19:21.