• Hawaii
    Jehovas Vidners Årbog 1991

    • „En brændende ild i mine knogler“

      Joseph Dos Santos, der var af portugisisk afstamning, voksede op på Hawaii i et romersk-katolsk hjem. Allerede som 12-årig havde han mistet troen på kirken. Efter at han i 1927 havde taget eksamen fra Berkeley Chiropractic College i Californien, flyttede han til Inglewood i Californien. Da han oprigtigt søgte efter sandheden, tilbragte han sin fritid med at lytte til religiøse radioudsendelser og at besøge forskellige trossamfund, men det efterlod ham blot med en utilfredsstillende følelse af tomhed.

      Denne følelse forsvandt da hans værtinde i 1929 lånte ham et eksemplar af Den gyldne Tidsalder som handlede om den katolske inkvisition. Han sagde: „Det jeg læste i det blad begyndte at ændre hele mit livssyn. Det begyndte at udfylde følelsen af tomhed. En lokal bibelstudent hørte om min interesse og forsynede mig med mere læsestof. Snart var jeg ikke i tvivl om at jeg havde fundet sandheden.“

      Samme år vendte han tilbage til Hawaii for at virke som kiropraktor, og han fortsatte med at ’sluge’ de bibelske sandheder som blev forklaret i Selskabets publikationer. „Ligesom i Jeremias’ tilfælde blev Bibelens sandheder som en brændende ild i mine knogler,“ mindes han, „og jeg kunne ikke tie stille.“ (Jer. 20:9) Skønt han var alene og uden kontakt med de andre lokale bibelstudenter, begyndte han på eget initiativ at besøge sine naboer i Aieaområdet på Oahu. Fuld af iver organiserede han et gruppestudium med en håndfuld filippinske indvandrere, og i 1931 var antallet af tilstedeværende ved studiet vokset til 22. Eftersom der ikke fandtes nogen publikationer på deres dialekt, læste broder Dos Santos skriftstederne fra sin engelske bibel og lod så deltagerne læse dem i deres egne filippinske bibler.

      Denne nidkære forkyndelse forblev ikke ubemærket af præsteskabet. Det varede ikke længe før den katolske præst i Aiea begyndte at sprede det rygte at broder Dos Santos var pupule (der på hawaiiansk betyder „skør“). Det bevirkede at han dér på egnen blev kendt som Pupule Joe.

      En dag da han besøgte en ven, blev han chokeret over at se bogen Profetierne. Indtil da havde han troet at han var den eneste på Hawaii der havde bøger fra bibelstudenterne. Han udspurgte ivrigt sin ven om hvordan han havde fået bogen. Hvilken glæde og overraskelse var det ikke for ham at høre om James Watson og de fem andre aktive bibelstudenter på øerne!

      En vigtig beslutning

      „Der kom et afgørende tidspunkt i mit liv,“ beretter broder Dos Santos. „Jeg forstod at jeg måtte træffe en vigtig beslutning. Enten måtte jeg fortsætte mit arbejde som kiropraktor, hvorved jeg kunne give syge mennesker en midlertidig lindring, eller jeg måtte vie mit liv til arbejdet med at gøre disciple, hvilket ville være til menneskers evige gavn.“ I tillid til Jesu ord om at det ville være et skånsomt åg man påtog sig som hans discipel, lagde han sagen frem for Jehova i bøn. (Matt. 11:29, 30) Han kunne næsten ikke vente med at fortælle David Solomon (tilsynsmanden på Selskabets ekspedition i Honolulu) at han havde besluttet at vie sit liv til forkyndelsen og at han gerne ville forkynde på de fjernestliggende Hawaiiøer, og således overlade det til de seks andre bibelstudenter at gennemarbejde Honolulu. Ingen havde endnu forkyndt den gode nyhed uden for øen Oahu, men broder Solomon var overbevist om denne unge mands beslutsomhed og byggede derfor en husvogn til ham som han kunne bruge i kolportørarbejdet. I 1929 begyndte Joseph Dos Santos sin tjeneste som heltidsforkynder. Han sagde senere: „I tre og et halvt år gennemarbejdede jeg Hawaiiøerne i min Dodge husvogn fra 1927 og såede sandhedens sæd, uden så meget som ét fladt dæk!“

      Eftersom distriktet var meget udstrakt og han var den eneste forkynder, koncentrerede han sig hovedsagelig om at udbrede budskabet ved hjælp af bøger og blade. I et brev beskrev han det således: „På grund af den fart hvormed Rigets arbejde voksede dengang, benyttede bibelstudenterne store bogtasker eller vadsække til at transportere den åndelige ammunition i. Folk var venlige, og man mødte ingen uforskammetheder eller smækkede døre. Det var den rene fornøjelse! Folk var glade for at se én og gav hurtigt en dollar for fire bøger, hvilket var det almindelige tilbud. Jeg var dengang ung og stærk og kunne gå mange kilometer ad bjergstier og klatre i bjergene med to vadsække fulde af bibelsk læsestof, og jeg havde mange vidunderlige oplevelser. Nogle steder, især i Kohala-området på Storøen, var vejene så ujævne og ufremkommelige at jeg hverken kunne bruge bilen eller gå. Undertiden måtte jeg bogstavelig talt kravle ud til folks hjem. Jeg efterlod endog en stor forsyning åndelig føde til de spedalske i spedalskhedskolonien på Molokai.“

      Han holdt en streng timeplan, idet han forkyndte seks dage om ugen og i gennemsnit brugte 230 timer i tjenesten om måneden. I de tre og et halvt år han alene gennemarbejdede Hawaiiøerne, spredte han 46.000 publikationer.

      Da broder Dos Santos i 1933 vendte tilbage til Honolulu, meddelte han broder Solomon at det nu var hans agt at rejse verden rundt med den gode nyhed. Som forholdene udviklede sig kom han imidlertid ikke længere end til Filippinerne, hvor han tilbragte næsten 17 år. I denne periode udholdt han hård modstand, blandt andet tre års brutalt fængselsophold som den japanske besættelsesmagt idømte ham under den anden verdenskrig.

      I 1949 vendte broder Dos Santos sammen med sin familie tilbage til Hawaii, hvor han og hans kone fortsatte i pionertjenesten, indtil han i 1983, i en alder af 88 år, afsluttede sin jordiske løbebane. Hans beslutsomhed og brændende missionærånd fik stor betydning for Rigets arbejde, både på Hawaii og på Filippinerne.