De mødte villigt frem – i Oceanien

RENEÉ, en søster der er midt i trediverne, voksede op i Australien i en familie der var travlt optaget af at tjene Jehova. “Vi flyttede mange gange for at hjælpe til i områder hvor der var et større behov for forkyndere,” siger hun. “Min far og mor sørgede for at tingene var interessante, spændende og sjove. Da jeg selv fik to børn, ønskede jeg at de skulle have samme slags liv.”

Reneés mand, Shane, en bror der er sidst i trediverne, havde lignende åndelige mål. Han fortæller: “Efter at vores andet barn var blevet født, læste vi i Vagttårnet om en familie der var rejst til det sydvestlige Stillehav i deres båd for at forkynde på øerne i Tonga.a Den artikel fik os til at skrive til afdelingskontorerne i Australien og New Zealand for at spørge hvor der var behov for flere forkyndere.b I det svar vi fik, blev vi indbudt til at flytte til Tonga – lige det sted vi havde læst om!”

Da Shane, Reneé og deres børn, Jacob og Skye, havde boet i Tonga i omkring et år, tvang vedvarende uroligheder i landet dem til at vende tilbage til Australien. Men de glemte ikke deres mål om at udvide deres tjeneste. I 2011 flyttede de til Norfolk Island, en lille Stillehavsø der ligger cirka 1.500 kilometer øst for Australien. Hvordan gik det? Jacob, der nu er 14, siger: “Jehova tog sig ikke bare af os, han gjorde også tjenesten sjov!”

I 2011 flyttede Benjamin, Carolyn og deres to små piger, Jade og Bria, fra Queensland, Australien, tilbage til Østtimor, et lille land der udgør en del af øen Timor i det indonesiske øhav. “Carolyn og jeg havde tidligere tjent i Østtimor som specialpionerer,” forklarer Benjamin. “Forkyndelsen var fantastisk, og brødrene støttede os meget. Det var med blødende hjerter at vi rejste derfra, og vi var fast besluttet på at vende tilbage. Da vi fik børn, blev planerne udsat lidt, men vi ændrede dem ikke.” Carolyn tilføjer: “Vi ville gerne have at vores børn var omgivet af missionærer, betelitter og specialpionerer, og at de fik en stor åndelig oplevelse.”