En af mine sidste rejser sammen med Yousef Rahhal gik til Aleppo i Syrien. Det var i vinteren 1937. Før han vendte tilbage til De Forenede Stater, rejste vi også til Palæstina. Her besøgte vi byerne Haifa og Jerusalem, foruden landsbyerne. Vi traf blandt andet Ibrahim Shehadi, som jeg tidligere havde korresponderet med. Ibrahim havde lært så meget fra Bibelen at han begyndte at deltage i forkyndelsen fra hus til hus sammen med os mens vi var på besøg. — Apostelgerninger 20:20.

Jeg så også frem til at møde professor Khalil Kobrossi, som var katolik, og som havde studeret Bibelen med Jehovas Vidner gennem et korrespondancekursus. Hvordan havde han fået adressen på Jehovas Vidner i Libanon? Jo, i en forretning i Haifa havde ekspedienten pakket nogle af Khalils varer ind i papir der var revet ud af en af Jehovas Vidners publikationer. Vores adresse stod på papiret. Det besøg vi aflagde ham, gik godt, og senere, i 1939, kom han til Tripoli for at blive døbt.

Da broder Lagakos døde i 1943, havde forkynderne bragt det åndelige lys ud til de fleste af byerne og landsbyerne i Libanon, Syrien og Palæstina. Undertiden var vi cirka 30 der tog af sted i bil eller bus allerede klokken 3 om morgenen for at nå ud til nogle fjerntliggende områder.

I 1940’erne oversatte Ibrahim Atiyeh Vagttårnet til arabisk. Derefter håndskrev jeg fire kopier af bladet og sendte dem til forkyndere i Palæstina, Syrien og Ægypten.